Maskinbladet, Agritechnica

Når der høstes korn, er der som regel stor sammenhæng mellem stubhøjden og mejetærskerens kapacitet. Når stubhøjden øges, stiger kapaciteten på mejetærskeren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Som tommelfingerregel kan man regne med, at kapaciteten på mejetærskeren stiger med en procent, når skærebordet hæves og stubhøjden øges med en centimeter, siger Lars Skjoldager Sørensen, produktchef for mejetærskere og finsnittere hos New Holland,og tilføjer:

- En høj stubhøjde har desuden den fordel, at vandprocenten i kornet ofte falder, når den nederste og fugtigste del af planten ikke komme igennem mejetærskeren.

Skæres af og blandes

Ulempen ved den høje stub er, at det vanskeliggør den efterfølgende jordbearbejdning, og at høj stub derfor kræver en ekstra overkørsel af marken med en mulcher, som knuser stubben.

For at spare den overkørsel og få gang i omsætningen af halmen straks efter høst, har New Holland udviklet Dual Stream. Udstyret består at en knivbjælke, og en række rotorer som blander den snittede halm med jord. Udstyret monteres bag på skærebordet og den ekstra kniv skærer de lange stubbe af tæt ved jordoverfladen eller maksimalt 20 centimeter under skærebordets normale kniv.

Udstyret trækkes mekanisk fra et gear som monters bag på skærebordet.