Abonnementsartikel

I 2019 skal motorerne leve op til Stage 5-motorkravene. Flere motorproducenter er klar, og FPT kan endnu engang leve op til de strenge motorkrav med ren SCR-teknologi.

Maskinbladet, Agritechnica

Agritechnica er stedet hvor helt ny teknologi til landbrugsmaskinbranchen vises for første gang, også selvom teknologien er noget, som først kommer på markedet i 2019. Det glæder i hvert fald for de kommende motorkrav som opjusteres i 2019 til Stage 5.

På nuværende tidspunkt er vi netop kommet op på Stage 4-motorkravene, hvor samtlige maskinproducenter har fået opdateret traktorer, mejetærskere og finsnittere til de strenge krav om udledning af PM og NOx-partikler.

I 2019 tager vi endnu et skridt, selvom kravene denne gang er noget anderledes end tidligere.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Antal partikler

Lige fra starten af indførselen af Stage I i 1999 har der været fokus på udledning af især NOx-partikler, men også andre stoffer som CO, HC og PM. Der har været fokus på den masse der blev udledt, hvor NOx-massen faktisk er blevet reduceret med 96 procent fra 1999 til 2014. Det svarer til, at der i dag skal 180 traktorer til at forurene ligeså meget NOx som én traktor i 1999.

Med indførselen af Stage 5-kravene skal der nu ikke måles på mængden af partikler, men i stedet antallet af partikler, og NOx-niveauet skal der ikke røres ved, derimod er det nu PM-partiklerne der skal reduceres.

Der er flere forskellige løsninger til Stage 5-resultatet, og eksempelvis har MTU valgt at benytte EGR-teknologien (Recirkulering af udstødningsgas i motoren) samt at indsætte et DPF (diesel partikel filter) i efterbehandlingen af udstødningsgassen.

FPT har derimod valgt at fortsætte deres strategi med SCR-only, hvor der blot skal fyldes AdBlue på traktoren, og alt efterbehandling af udstødningsgassen foregår uden for motorrummet.

Opdateret SCR-katalysator

FPT har med indførsel af Stage IIIB (eller svarende til Tier 4 Final) fået monteret et Hi-eSCR-system på producentens motorer, hvilket betyder, at der efter SCR-katalysatoren sidder en CUC-katalysator. Dette system videre bygges, og på Stage 5-motorerne, bliver der integeret et filter i SCR-katalysatoren, som reducere antal PM-partikler til det acceptabel niveau, som er nødvendigt for at overholde de nye motorkrav.

- Det nye system er ligesom tidligere hundred procent vedligeholdelsesfrit, og meromkostningen til den nye teknologi bliver ikke stor for landmændene, fortæller Douwe Hilarius, som er kommunikationschef hos FPT.

Han kan ikke på nuværende tidspunkt oplyse, hvad merprisen bliver, men påpeger:

- Vi er meget godt stillet med, at vi hverken skal tilføje EGR-teknologi eller lignende i motoren, som vil øge prisen væsentligt.

FPT til mange maskiner

FPT-motorer er en del af CNH Industrial og er én af verdens største motorproducenter. Der leveres motorer til næsten alle Case IH og New Holland landbrugsmaskiner og desuden motorer til blandt andet McCormick, Landini og Claas-traktorer.