Tyske Garant Kotte viser på Agritechnica en ny 28 kubikmeter selvkørende gyllevogn.

Maskinbladet, Agritechnica

Hos Tyske Garant Kotte står der et stort blikfang i producentens nye selvkørende gyllevogn, som gemmer på 650 hestekræfter og 28.000 liter rumindhold.

Motoren kommer fra Deutz AG og leverer 652 hestekræfter fra den otte cylindret motor med 15,98 liter slagvolume. Kabinen kommer fra tyske Ropa, og hele maskinen er godkendt til 40 kilometer i timen på landevejen i Tyskland. Transmissionen har 12 gear frem og to bakgear og leveres fra Allison, og Garant fortæller, at transmissionen er en powershiftgearkasse.

Med selvsugende enhed forrest på gyllevognen læsser maskinen med 12.000 liter i minuttet gennem en 10 tommer andock-fylde arm. Hele maskinen er 12,8 meter lang, fire meter høj og tre meter bred. For at være så skånsom som overhovedet muligt er den på Agritechnica udstyret med Trelleborg IF 800/70 R32 hjul.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce