Der blev ikke lagt fingre imellem, da flere af de delegerede på L & F's delegeretmøde i Herning luftede deres mening om, at L & F?s Primærbestyrelse i september valgte at nedlægge deltidsudvalget.

- Jeg mener det er en decideret fejl at nedlægge deltidsudvalget, og dets repræsentation i bestyrelsen, sagde Herdis Lindegård fra Nordsjællands Landboforening.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er udvalg og sektioner for alt mulig andet i primærbestyrelsen, for økologer, svin, kvæg, planter, de store landmænd. Så er det virkelig et dårligt signal at sende til to tredjedele af vore medlemmer. Vi risikerer, at deres engagement svækkes, lød det fra Jens Henriksen fra Herning-Ikast Landboforening.

- Det har affødt stor utilfredshed ude blandt medlemmerne, at toppen ønskede at nedlægge Deltidsudvalget, sagde Dan Mortensen, Fyns Familielandbrug.

Og som en af de sidste ved dette års delegeretmøde gik Klaus Henning Høeg, Landboforeningen Midtjylland, på talestolen og slog hovedet på sømmet:

- Det er med stor undren at jeg har set på processen omkring nedlæggelsen af Danske Deltidslandmænd her gennem de sidste måneder. En proces, som har været af total mangel på lederskab, og i hvert fald de principper man normalt hylder, når man taler om godt lederskab. Det er noget med at involvere folk, det er noget med at inddrage folk, sagde Klaus Henning Høeg, og fortsatte:

- Vi forsøgte mange af os på Årsmødet for Danske Deltidslandmænd at råbe formandskabet op, det lykkedes ikke, man lytter ikke til os, man holder fast i beslutningen, og jeg oplever næsten at det er en form for magtdemonstration.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ny organisation

Beslutningen om at nedlægge deltidsudvalget blev taget på et møde i L & F's primærbestyrelse den 30. september. Nedlæggelsen af udvalget er et led i en omorganisering af deltidsområdet.

Ifølge L & F betyder omorganiseringen, at alle lokalforeningernes deltidsansvarlige inviteres til to årlige deltidslandmøder. Disse møder ledes af Primærformandskabet.

Den nye model medfører yderligere, at Danske Deltidslandmænds Årsmøde (i sin nuværende form, hvor der forgår valg til Landsudvalget), det nuværende Deltidsudvalg og deltidsrepræsentationen i Primærbestyrelsen nedlægges.

Nedstemt

På årets delegeretmøde skulle de delegerede så stemme om to forslag til vedtægtsændringer, der vedrørte nedlæggelsen af deltidsudvalget, og også her blev utilfredsheden med beslutningen demonstreret.

Det første, der skulle stemmes om var, hvorvidt Primærbestyrelsens antal skulle reduceres fra 23 til 22 medlemmer som følge at deltidsrepræsentationen i Primærbestyrelsen er blevet nedlagt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det andet der skulle stemmes om var om forretningsordnen for Danske Deltidslandmænd skulle udgår af Primærbestyrelsens regi.

Der kræves et flertal på to tredjedele af de afgivne stemmer, hvis et forslag skal vedtages, og det flertal kunne hverken det første eller andet forslag mønstre:

Det første forslag blev nedstemt med 205 stemmer, og 187 stemmer i mod ? der blev afgivet i alt 392 stemmer. Det andet forslag blev nedstemt med 253 stemmer for, og 136 stemme i mod ? her blev der afgivet i alt 389 stemmer.

I sin afsluttende tale på delegeretmødet takkede L & F's formand, Martin Merrild for den engagerede debat om deltidsudvalget.

- Nu er det stemt om det, og så tager vi udgangspunkt i det. Jeg sikker på at vi finder en god løsning, sagde Martin Merrild blandt andet.