Præcisionslandbruget udvikler sig hurtigt i disse år, for i takt med at traktorerne får autostyring, vinder også redskabsstyringen indpas.

Præcisionslandbruget har udviklet sig stærk over det seneste årti som en direkte følge af, at autostyring til traktorer er blevet billigere og bedre. De gode autostyringer har i dag en skærm, som kan mere end bare at holde traktoren i faste køresport, for den styrer i stigende grad også redskaberne.

De bedre autostyringsskærme styrer i dag typisk sektionskontrol og mængderegulering på sprøjter, og de er også ved at overtage styringen af sektioner og mængder på gødningsspredere og såmaskiner. Skærmene kan også registrere afgrødevækst, styre bomhøjden, måle udbytte og meget mere ved hjælp af sensorer. Det næste er styring af de mere specielle redskaber som roesåmaskiner.

På tværs af mærker

Siden 90'erne har producenterne fokuseret på at overvinde den største stopklods for præcisionslandbruget, nemlig at skærmen skal kunne tale med de redskaber, der i forvejen er på bedriften. Det var ikke givet i 90?erne, hvor kommunikationen mellem traktor og redskaber kun fungerede, hvis maskinerne var af samme mærke.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

I dag ser de specialiserede producenter af autostyring netop deres berettigelse på markedet i, at de tilbyder kompatibilitet mellem mærker. En moderne autostyringsskærm kan derfor håndtere de fleste sprøjter, gødskningsspredere og såmaskiner, der er komme på markedet gennem de seneste 10 år. Uanset om redskabet er med eller uden ISOBUS styring. Trimbles nye TMX-skærm kan for eksempel håndtere 1.700 traktormodeller af forskellige mærker, plus alle sprøjter, gødningsspredere, såmaskiner og mejetærskere fra midten af 1990'erne og frem.

To markeder for autostyring

På den baggrund deler markedet sig i to typer autostyringer: de eftermonterede løsninger og de fabriksmonterede anlæg. Autostyringer til eftermontering på traktorer bliver udviklet til at håndtere flest muligt forskellige mærker og modeller af traktorer og redskaber. Omvendt bliver autostyringer fra traktorfabrikanter primært udviklet til at håndtere traktorfabrikkens egne modeller.

Nogle traktorfabrikanter har endda ændret deres egne autostyringsskærmene, så de nye skærme ikke kan bruge AB-linjer, som var lagt ind i de gamle. Traktorproducenterne har da også i nogen grad tabt terræn på det europæiske marked, af den type grunde. Men også fordi deres anlæg giver begrænsede muligheder for at udnytte autostyringsanlægget til styring af andre producenters redskaber.

Fra præcision til redskabsstyring

Indtil for et par år siden var det primært to gevinster, landmanden gik efter, når han anskaffede en autostyring. Den ene er faste kørespor, for at reducere jordpakningen, og her er det især landbrug med store dyrehold der profiterer. Den anden gevinst er, at man kører præcist hele døgnet, uanset hvem der sidder i kabinen.

I dag er redskabsstyringen dog ved at være det vigtigste, og de forskellige typer redskabsstyring kan deles op i de passive og de aktive. Passiv redskabsstyring omfatter en gruppe af redskabsstyringer, hvor redskabet fortæller traktoren, hvordan den skal køre for at trække redskabet helt lige som kompensation for fx sidehæld.

Aktiv styring

Aktiv redskabsstyring er en ny og meget interessant gruppe af redskabsstyringer, hvor redskabet overtager styringen af den styrbare aksel på for eksempel en sprøjte eller en kartoffellægger. Den aktive redskabsstyring sikrer, at redskaberne følger præcist i traktorens spor, og derfor kan traktoren holde sig præcist i sporet hele tiden. Ved passiv redskabsstyring skal traktoren ind imellem afvige lidt fra sporet for at holde redskabet præcist på det. Den aktive styring er vigtig i forbindelse med det stigende behov for mekanisk ukrudtsbekæmpelse, og for eksempel radrensere kan selv styre aktivt.

Geoploven er en forholdsvis ny løsning, der falder uden for de to grupper. Her justerer traktorens autostyring den variable furebrede på ploven og det betyder, at furen bliver helt lige, uanset hvem der pløjer og hvornår han gør det. Denne løsning bruger faktisk ikke autostyring på traktoren, men kun på ploven, hvilket er noget af en undtagelse inden for redskabsstyring.

Variabel tildeling

Skærmene kan i dag også overtaget den variable tildeling af gødning, såsæd og plantebeskyttelse. Alternativt skal landmanden selv variere tildelingen, medens han styrer traktoren, hvilket kræver stor opmærksomhed uden at være særlig præcist.

Den variable tildeling bliver blandt andet udnyttet til at omfordele den begrænsede mængde gødning, der er til rådighed til hver mark, så gødningen ender de steder på marken, hvor der er højest udbyttepotentiale. Skærmen sikrer, at den fordelte mængde gødning på marken passer præcist med gødningsnormen.

Denne mulighed bliver i dag udnyttet af en række landmænd, fordi der er kommet computerprogrammer som FarmWorks, så man kan lave tildelingskort på få minutter for hver mark. Tildelingskortet er et kort, der med farver viser, hvordan der skal tildeles. Kortet læser man ind i autostyringsskærmen, og derefter styrer den gødningssprederens tildeling.

Tildelingskortet bygger typisk på gratis flyfotos og landmandens egen viden om marken. Dertil kan han tilføje udbyttekort og målinger med greenseeker-sensorer, som er monteret på sprøjten. Man kan også hente tildelingskort gratis på sitet tildelingskort.dk. Sådanne kort kan også styre andre ting som for eksempel udsædsmængde og tildeling af plantebeskyttelse.

Kombinationer giver løsninger

De mange muligheder for redskabsstyring bygger på kommunikationen mellem autostyringsskærmen og redskaberne. I dag foregår den primært gennem kabelsæt, der passer til de specifikke redskaber, eller gennem ISOBUS-kablet der findes på en lang række redskaber i dag.

Udvikling inden for andre områder i samfundet har også bidraget til præcisionslandbrugets status i dag. For eksempel er telefonernes Android-system nu blevet lagt ind på de første autostyringsskærme, så de kan håndtere flere opgaver ad gangen. Samtidig kan de gå på internettet og hente oplysninger, der er vigtige for markarbejdet så som nye tildelingskort, vejrudsigter, status på arbejdet på andre marker og meget mere.

Disse sammensmeltninger af teknologi er baggrunden for de nyeste specialløsninger, som fx såning af sukkerroer med variabel frøafstand for at øge sukker udbyttet. I marts i år styrede en Trimble FmX skærm både en Fendt traktor og en Kverneland roesåmaskine så sukkerroefrøene blev sået med mellem 18 og 24 centimeters afstand på forskellige dele af markerne. Desuden afblændede skærmen sektionerne på roesåmaskinen for at undgå overlap. Vi ser snart lignende løsninger for majssåning, hvor der også er betydelig gevinst ved at tilpasse plantetallet efter jordbundstype og vækstbetingelser.

Omtanke før køb

En autostyring er en langtidsinvestering, og når en traktor bliver solgt, er det almindeligt at autostyringen bliver flyttet til en anden traktor på bedriften. Dels fordi det forlænger afskrivningsperioden af styringen, og dels fordi landmanden dermed beholder et kendt system til styring af traktor og redskaber.

Især det sidste er meget relevant, da autostyringsskærmen jo overtager stadig flere af funktionerne på redskaberne, så antallet af aktive skærme i traktoren falder. Dermed undgår man at skulle kende mange forskellige skærme og systemer.

Hvor få skærme man vil have, og hvor redskaber de skal styre er dog også et prisspørgsmål, for man kan blive klar til redskabsstyring for cirka 40.000 kroner for et simpelt anlæg. Det sikrer faste kørespor og aflaster føreren, men mulighederne for redskabsstyring er begrænset til det basale. Topmodellerne styrer derimod redskaberne med få centimeters nøjagtighed, måler op til dræningen og sår roerne med variabel afstand, samtidig med at de går på internettet med et kraftigt modem. De koster til gengæld omkring to gange mere, men så kan deres skærm til gengæld opdateres med nye egenskaber, så de ikke bliver forældede.