Abonnementsartikel

Kurt Skovsted, Strategikonsulent hos Skovsted agro Aps, kommenterer i sin kronik på, hvad han kalder landbrugets absolutte krise, nemlig den store gæld og ikke mindst forrentningen af gælden.

Et erhverv ligger ned, ejerne er frustrerede, bankerne smækker kassen i og lukker for driften. Supermarkedernes fortsatte faldbyden af varer overfor forbrugerne medvirker til kollapsets mulige endeligt. Udfordringerne er store - for hele samfundet.

Bankerne medvirkede i 2007-2008 til store udlån til landbruget og fik solgt gunstige SWAP-forretninger. Landbrugsrådgivere medvirkede ved disse SWAP-møder og kunne ikke gennemskue, hvad det ville betyde, såfremt renten faldt frem for at stige. Alle har haft travlt med at frasige sig et ansvar og give bankerne skylden. Men vi var vel ikke selv dygtige nok til at gennemskue konsekvenserne af nedbrud, rentefald og så videre.

SWAP-aftalerne

Ingen troede at renten ville falde, men det gjorde den. Den absolutte krise i dansk landbrug er jo gælden og forrentningen af gælden - det er ikke en international krise alene eller kun Putins skyld. Gældsbelastningen er vel noget vi selv har været medbestemmende om. "Jamen, landmanden har da ikke haft noget valg med hensyn til SWAP-aftalerne, de var vel tvunget til at indgå disse?". Ingen har været tvunget til underskrift i et større omfang, end at man har kunnet sige fra. Hvis det så havde betydet, at man havde lukket forretningen, ja så havde man velsagtens ikke siddet i den gældsklemme i dag? Omvendt så bør man aldrig underskrive en aftale om noget, man IKKE selv kan forstå eller forklare. Tommelfingerreglen i bagklogskabens lys, hvor vi alle lærer af skaderne, er vel, at kan man IKKE forklare sin ægtefælle hvad eksempelvis SWAP betyder, så lad være med at skrive under!

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Banker tjener fortsat

Rating er et ord, som er kommet for at blive, og det er ganske vidst, at jo dårligere bankforretning, des ringere rating og des højere udlånsrente - større risiko for banken. Men man tager jo fra højre hånd og putter over i venstre hånd. Landmanden har ikke råd til at forrente den oprindelige gæld, så en yderligere rentestigning, der betinger flere renter, betyder bare, at hullet bliver større og større. Bankerne skal også til lommerne og medvirke til en løsning SAMMEN med erhvervet. Akkordering er et fyord, men så kald det noget andet!

Bankerne tjener fortsat penge, endog mange penge. Er dette i orden? Ja, som aktionær er det jo helt fint, fordi jeg vil have mest muligt for mine investeringer. Som kunde i banken er det IKKE i orden, idet jeg jo ikke får forrentet mine penge tilsvarende den indkomst som banken har. Eksempelvis forventer Danske Bank at komme ud med 14-16 milliarder i overskud i 2015, men bankkunden skal fortsat betale for at have sine penge til at stå i banken! Er det rimeligt?

MEN kan vi forholde os til et landbrugserhverv i ruin, hvor den fortsatte vej til økonomisk kollaps kan betinge, at vores pengeinstitutter må bukke under? Så er det også den menige danskers surt tjente spareskillinger, der er i spil.

En forbrugsfest

Der er ingen stemmer i landbruget, det er ganske vidst. Men der er penge i at beholde et erhverv, som udgør 24 procent af den samlede eksport i Danmark, beskæftiger 183.000 ansatte og er den største nettobidragsyder til eksportindtægterne på samlet 56 milliarder kroner årligt. Der indbetales samlet 20-25 milliarder kroner til den danske statskasse i indkomstskatter årligt.

Janteloven forklarer, at du ikke skal tro du er noget og med undertoner om, at vi som danskere typisk har det skidt med, at det går andre bedre end os selv. Debatten omkring gældsbelastning, og det at landbruget har levet over evne for længe, verserer jo fortsat, når man deltager i familiefester eller andre sammenkomster, hvor emnet krise i landbruget bliver delagtiggjort. Landmændene kunne jo bare have ladet være med at købe dyr jord, dyre maskiner eller bygge det nye stuehus. Hvordan kunne man tro, at det kunne vare ved? Ja, det troede vi vel alle! Hr. og Fru Danmark blev jo også taget på sengen i de gode år, hvor der blev lavet afdragsfrie lån, så man kunne købe sommerhus, bil, campingvogn, hest eller nyt tv. Forbrugsfesten ville ingen ende tage.

Bør landbruget ikke være symbolet på, at det IKKE nytter at sparke til folk, som i forvejen ligger ned? Det er klart, at det landbrug, som ikke er tidssvarende, ikke er tilstrækkeligt effektivt, eller som ikke har villet tage imod råd og vejledning gennem de senere år, ja det landbrug må forlade erhvervet. MEN den store gruppe af landmænd, som faktisk gør alt hvad de kan, som fortsat efterlever de rigide regler og så videre, giv dem dog chancen.

Alle må hjælpe til

Skal vores samfund bestå, må vi alle hjælpe til og det starter NU! Lars Løkke, Kristian Thulesen Dahl og Mette Frederiksen - mand jer op og gør noget ved det. Start med vores landbrug og giv landmændene de betingelser, der skal til for at producere fødevarer, og hvor vi kan leve af det. Så har I da sikret de første 183.000 arbejdspladser og en del af økonomien til sikre skoleveje, byggeri af supersygehuse og mange af de svage i vores samfund. Håndværkerfradraget hjalp jo håndværkerne og satte gang i byggeriet og renoveringer til stor glæde for både håndværkere, forbrugere og vores samfund. Kunne man ikke overveje et "EU-fradrag" eller "politisk fradrag", hvorved man i det mindste skabte nogle vilkår for fødevareproduktion, som minder om vore konkurrenter i resten af verden eller blot fulgte EU-reglerne!?

Kunne man forestille sig, at man fandt en løsning sammen med bankerne og realkreditinstitutterne, således at landbrugserhvervet fortsat er en bærende drivkraft i vores samfund? Vi var alle med da det gik godt, nu må vi stå sammen og få løst den gordiske knude og vi kunne passende starte med landbruget.