Abonnementsartikel

Hvad skal der til for at høste kernemajs i Danmark? Det kræver det rigtige udstyr, de rigtige sorter, godt managememt og en sikker gødningstrategi.

Tirsdag d. 3. november og onsdag d. 4. november afholder Limagrain A/S i samarbejde med Yara Danmark og lokale John Deere forhandlere, to spændende kernemajs dage. Her stilles der skarpt på teknikken, sortsvalg og gødskning af majs.

Tirsdag d. 3. november afholdes kernemajs dag ved Tarm hos Uhrenholt I/S der er et partnerskab mellem Poul og Birgit Jensen og sønnen Anders Uhrenholt Jensen. Poul og Birgit er ansvarlige for en moderne smågriseproduktion på 72.000 smågrise årligt. Anders er ansvarlig for planteavlen samt maskinstationsdelen, hvor der udføres en bred vifte af landbrugs-og entreprenør opgaver.

Kernemajsen opfodres til soholdet på Clausagergård, hvor majsen crimpes og opbevares.

I markbruget indgår der 1200 hektar i et varieret sædskifte, med vårbyg, hvede, græsfrø og cirka 200 hektar kernemajs. Af de 1200 hektar er der cirka 500 hektar i pasningsaftaler. Hos Uhrenholt er filosofien, at en velpasset sandjord sagtens kan give det samme som en god lerjord. Sandjord er ikke en undskyldning for lave udbytter.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Arrrangementet starter på Blåkildevej,6880 Tarm hvor demomarken ligger, og arrangementet slutter på Clausagergård, Tarmvej 57, 6880 Tarm, hvor majsen crimpes.

På dagen vil der blive kørt med redskaber til behandling af majsstubben. Herborg-Smede og Maskinforretning vil køre med en discharve fra Peecon, og Lemken vil fremvise det tunge grej til behandling af majsstubben, der er svær at findele. Multicut rotorklipperen vil også prøve kræfter med majsstubben.

Masjstubben skal ødelægges, da det eneste effektive bekæmpelses-mulighed overfor majshalvmøl.

Alle maskiner vil være i aktion i marken på dagen.

Maskinlisten kan ses i faktaboksen.

Efter høst og maskinfremvisningen køres der til Clausagergaard, hvor Thomas Jensen, Clausagergaard, vil fortælle om sine erfaringer med crimpet majs, herunder produktionsresultater og sygdomsfrekvensen i besætningen.

Majsen crimpes og lægges i plansilo. For at sikre holdbarheden i stakken tilsættes der propionsyre.

Den crimpede majs blandes op i to store tanke af 50 tons. Der blandes to gange om ugen en suppe, bestående af vand og valle og crimpet majs. Denne suppe pumpes ind i vådfoderanlægget.

Hele systemet er enkelt opbygget, og dermed har Thomas Jensen fundet en meget billig og effektiv måde, at håndtere den crimpede majs på.

Vonsmose

Onsdag den 4. november afholdes arrangementet på Vonsmose, 6 kilometer syd for Haderslev. Vonsmose er en moderne bedrift med med 700 søer, produktion af 21.000 smågrise og 20.000 slagtesvin.

Der dyrkes cirka 530 hektar. Sædskiftet består af kernemajs, vinterhvede, havre, byg og raps. Kernemajsen udgør cirka 200 hektar, overvejende med sorten Yukon.

På dagen vil der blive høstet med en John Deere S690i rotormaskine, og driftsleder Peter Kjær vil gennemgå maskinen.

Der bliver fremvist maskiner til bearbejdning af stubben. Mejlby & Vilsgaard, Lemken og Köckerling vil demonstre deres bud på effektiv nedmuldning af majsstub.

Lemken viser deres Rubin 12 bugseret tallerkenharve med en arbejdsbredde på fem meter og samt en Karat 9 bugseret stubharve også mfem metersed arbejdsbredde.

Köckerling fremviser deres Rebel discharve, hvor trækkraften leveres af Claas Axion. Derudover kører Vonsmose med deres Vector harve.