Forsøg foretaget i Amerika viser at shredding-metoden, med lang snittelængde og knuste kerne og flosset ender på stængel og blade kan giver op mod 600 kroner mere pr. ko på bundlinjen, da optagelsen af majsensilagen skulle være bedre.
Der ligger ikke nogle endelige forsøgsresultater til grund for teorien i Danmark, men alligevel er mange konsulenter og mælkeproducenter meget åbne overfor ideen og knap 10 maskinstationer i Danmark kører i dag med corn-crackere, som kan udfører denne shredding af majsen.
Shredding til alle mærker
Fælles for alle shredding corn-crackerne er, at de produceres i Amerika, og der er fire forskellige producenter, hvor de mest udbredte i Danmark er Shredlage, som Claas har forhandlingen af og FiberTech, som Champion Danmark har forhandlingen af.
- Vi begyndte faktisk for tre år siden at få de første valser til shredding hjem, fortæller Martin Birkebæk, og fortæller at crackeren i grove træk er valser med grov gevind, som udover modsat roterende modhagere, også bearbejdet med en form for grov spiral spor der gør at den snittede afgrøde bliver fordelt bedre i valserne, samtidig med at rivningen øges.
Denne rivning kan om nødvendigt endvidere øges endnu mere ved at øge forskellen i omdrejningstallet mellem de to valser. Dertil skulle systemet også give en højere kapacitet på crackeren om nødvendigt.
- Det er alt afgørende at valserne kører med forskellig hastighed, og vi gear typisk valserne op til at kører med 20 til 30 procent forskel og maksimalt op til 60 procent forskel på de to valser.
Crackerne kører allerede hos Hans Tobiasen, Kibæk Maskinstation, Ringbjerg Sørensen ApS, Søndervang Agro og Hejsager Maskinstation.
Claas kan til sæson 2016 levere deres shredding-crackere direkte fra fabrikken, da de er begyndt med produktionen af corn-crackerne i Tyskland.
Øget foderværdi
Hvad betyder det, at majskernerne kommer gennem en sådan cracker?
- De bliver helt mast nærmest som i en kværn. Det øger køernes udnyttelse af stivelsen og giver mere mælk i tanken. forklarer kvægrådgiver Helle Dahl Schmidt fra Vestjysk Landboforening.
- Når snitlængden samtidig kan bevares omkring 2,5 centimeter, får køerne også et godt tilskud af struktur i foderblandingen,
Hun fremhæver derfor, at sammenlignet med almindelig snitning er det et kvantespring fremad, når det gælder fodereffektivitet.
Samtidig kan køerne optage en større andel majsensilage i foderrationen.
- Det betyder, at en del af den noget dyrere græsensilage kan erstattes med billigere majsensilage, fastslår hun.
- Vi ved godt at der er forskel på danske og amerikanske forhold. De dyrker andre majssorter og ydelsesniveauet er måske ikke helt sammenligneligt. Men kan vi opnå en ydelsesstigning, ved blot at snitte majsen anderledes, så skal det afprøves også her i landet. Det er baggrunden for, at vi i Vestjysk Landboforening i den kommende vinter vil følge tre besætninger, som fodrer med majs som er ensileret efter shredding-metoden, forklarer kvægrådgiver Helle Dahl Schmidt.
Gode erfaringer
Kibæk Maskinstation har fået monteret en FiberTech cracker i en New Holland FR600 finsnitter, og Brian Bang, Kibæk Maskinstation fortæller om gode erfaringer med systemet:
- Vi har i flere år kørt med forholdsvis lang snittelængde på 26 millimeter, og vi kan tydeligt se forskel, hvor majsen nu er mere flosset i stængel og blade, hvis vi sammenligner med majsen, som blev ensileret sidste år med lang snittelængde.
Også i Varde er der gode erfaringer, hvor Varde Maskinstation har fået monteret to Shredlage corn-cracker i maskinstations to Claas Jaguar 950 finsnittere:
- Vi har også i flere år kørt med lang snittelængde hos nogle kunder, og vi kan tydeligt se forskel, fortæller kørselsleder Anker Vestergaard.
- Vi har hævet prisen for ensilering med denne type cracker, da den er noget dyre i indkøb, men også set i betragtningen af, at landmanden får mere ud af det nye snittesystem.
Kontrolleres med kort
Roger Olson og Ross Dale er mændene bag det Shredlage-produktionen, som sælges gennem Claas i Europa.
Roger Olson fortæller, at snittekvaliteten kan kontrolleres med et kort, som fuldstændig ligner et kreditkort - ganske vist uden chip og magnetstribe, men i stedet med både et rundt og et firkantet hul.
- Når man kan hive 95 procent af grønmassen gennem et af de to huller og ikke kan finde flere end højst to ubeskadigede kerner i en liter grønmasse, er snitningen i orden, forklarer han.
Udover det skal snitlængden være så tæt på 30 millimeter som muligt for at give majsensilagen en god struktur.
- Så kan den faktisk erstatte græsensilage 100 procent, påpeger han.
Hans umiddelbare råd er dog ikke at slippe al græsensilagen, men at drosle ned til et par foderenheder om dagen.
Efter selve snitningen i 30 millimeter lange stykker formaler Shredlage-crackeren majsen, så den får en størst mulig overflade.
- Så får man en grønmasse, der er god at pakke, og som nemt ensilerer korrekt, konstaterer Roger Olson.
Når køerne får denne ensilage, kan bakterierne i deres vomme nemmere få fat i alle de næringsstoffer, der er i ensilagen.
- Det er baggrunden for, at mælkeydelsen stiger med omkring to kg mælk pr. dag, fastslår han.
Gennemsnit - hvornår?
Skeptikere af systemet hævder, at det er et helt forkert år at implementere og lave forsøg med det nye system.
- De mener at majsene i år er for grønne og at kolbesætningen er for dårlig, til at der vil blive nogen forskel på de forskelige høstmetoder. Havde vi startet op sidste år, var vi blevet skudt i skoene, at den veludviklede majs favoriserede den amerikanske høstmetode. For os gælder det blot om at komme i gang og få afprøvet systemet. Fungerer det, er det lettjente penge for mælkeproducenten, og jeg kan faktisk ikke rigtig få øje på ulemperne ved systemet, siger Helle Dahl Schmidt.
Produktchef Iwer Dall, LMB Danmark A/S, fortæller, at der har været meget stor interesse for Shredlage, og at en merpris for crackeren og udsigten til et højere brændstofforbrug ikke afskrækker maskinstationerne for at investere i den nye teknologi.
- Kunderne skal forvente, at det blive dyrere at få ensileret med Shredlage, men holder de amerikanske forsøg stik, så er der også noget at betale med, siger Iwer Dall.
