Agritechnicas nyhedskomite har inden for kategorien Innovationer tildelt Ropas nye jordskånende hydrauliske undervognssystem i kombination med den nye Michelin CerexBib IF1000/55 R 32 CFO dækteknologi en sølvmedalje.

Ropa R-Soil Protect er et jordskånende hydraulisk chassissystem med den nye Michelin CerexBib dækteknologi, som for første gang sikrer en effektiv roeoptagning med et dæktryk på kun 1,4 bar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Takke være samarbejdet mellem de tre hydraulisk ophængte aksler udlignes hjullasten mellem alle hjul, dermed er spidsbelastninger på ét hjul fuldstændig udelukket. Lastudligningssymbiosen, den hydrauliske undervogn med den nye Michelin IF1000/55 R32 CerexBib dækteknologi giver en større dækkontaktflade med langvarig beskyttelse af jorden og et betydeligt lavere marktryk.

Hydraulisk chassissystem

Specifik til Tiger 5 har Ropa udviklet et innovativt chassiskoncept med en pendelophængt foraksel i kombination med to hydraulisk understøttede bagaksler.

I forhold til undervognen på de tidligere tre-akslede sukkerroeoptagere - hvor den midterste aksel er fast monteret på rammen - reducerer denne konstruktion maskinens krængning med en tredjedel. Dette skyldes de hydrauliske forbindelser mellem stabiliseringscylindrene ved forakslen og bagakslerne i den ene side, så markujævnheder ved et hjul kun påvirker rammen med en højdedifference på 33 procent - det vil sige at undervognen stabiliseres mod krængning. Ved at reducere chassisets krængning, forbedrer man samtidig rækkestyringen og dybdekontrollen, eftersom rammens stilling er et gennemsnit af de tre aksler. Den hydrauliske forbindelse mellem de tre aksler sikrer, at lasten altid fordeles ligeligt.

I en test under praktiske forhold i februar 2015 i Storbritannien registrerede Michelin og Ropa spidsbelastningerne, dækbelastningen og lastoverførslen til hvert enkelt hjul ved hjælp af specifikke målinger. Sammenligningen blev foretaget mellem undervognen på en euro-Tiger V8-4 med fast monteret aksel og undervognen på en Tiger 5 med hydraulisk lastudligning. Måleresultaterne viste, at den nye undervogn har en meget høj dæmpningseffekt, kombineret med en reduktion i lastoverførslen på otte procent til den første aksel, 37 procent til den anden aksel og 43 procent til den tredje aksel.

Ti procent hældningsudligning

Det automatiske hældningsudligningssystem med seks hydraulikcylindre og sensorer er unikt blandt tre-akslede sukkerroeoptagere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Undervognen holdes fuldstændig vandret på op til ti procent hældninger. Tyngdepunktet og dermed hjulbelastningen på den lave side af hældningen overføres til den høje side af hældningen. Hjulsporet på hældningens lave side bliver derfor væsentlig mindre, nedsivningskapaciteten bevares og risikoen for jorderosion under kraftig regn reduceres betydeligt.

Hældningsstabiliteten og hjulgrebet forøges enormt, risikoen for at vælte reduceres væsentligt, samtidig med at førerkomforten forøges. Det er ikke længere nødvendigt at øge dæktrykket på hældninger, hvilket er ensbetydende med jordskånende roeoptagning.

Ny generation af dæk

I kombination med det hydrauliske chassissystem kræver den nye generation af Michelin CerexBib IF1000/55 R32 CFO dæk kun et dæktryk på 1,4 bar, selv med fuldlastet roetank på 43 kubikmeter/30 ton. Referencemålingerne, der er foretaget af Michelin, fastslår, at marktrykket er 33 procent mindre og at dækkontaktfladen er 49 procent større.

Dermed beskyttes agerjorden samtidig med at dæmpningsevnen forbedres. De nye Michelin CerexBib IF1000/55 R32 CFO dæk præsenteres for første gang på Agritechnica på Ropa's udstillingstand monteret på en Tiger 5 med R-Soil Protect samt på Michelins udstillingstand.