Landbrug & Fødevarer har anmodet om foretræde for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg på baggrund af Eva Kjer Hansens melding om at opgive det politiske mål om en fordobling af det økologiske areal i 2020.

- Det politiske mål om fordobling af det økologiske areal i forhold til 2007 har nydt opbakning fra et næsten enigt Folketing, siden det blev vedtaget i 2009, og det har fungeret som en solid motivator og rettesnor for det danske fødevareerhverv i forhold til at fremme økologisk produktion og forbrug, samt skabe innovation, vækst og arbejdspladser, skriver L&F blandt andet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

L&F henviser til, at regeringen ifølge ministeren fortsat vil arbejde for at fremme den økologiske produktion, men man ikke ønsker at opretholde en kvantitativ målsætning, der forekommer urealistisk.

Opdatering

Regeringen vil åbent lægge frem, at man ikke tror på det vedtagne mål, og at man derfor vil justere målsætningen, og tage en indholdsmæssig drøftelse af, hvad der kan skabe motivation til mere økologisk produktion.

L&F ønsker derfor at give medlemmerne af Miljø- og Fødevareudvalget en opdateret orientering om de aktuelle produktions- og markedsforhold på økologiområdet, samt udsigterne for de kommende år, som virksomheder og landmænd vurderer det:

- Desuden vil Landbrug & Fødevarer gerne give indspil/drøfte med udvalgets medlemmer, hvilke initiativer, der kan skabe motivation til mere økologi, samt understøtte en langsigtet robust vækst på området, slutter henvendelsen.