Abonnementsartikel

Kopenhagen Furs viceadministrerende direktør, der var udset til at sætte sig i chefstolen for virksomheden fra den 1. november, fratræder sin stilling med øjeblikkelig virkning.

Så sent som den 24. september kunne vi her på Maskinbladet bringe nyheden om, at Kopenhagen Fur havde udnævnt virksomheden viceadministrerende direktør, Kenneth Loberg, som afløser for administrerende dirktør Torben Nielsen, der efter 23 år i spidsen for Kopenhagn Fur ville fratræde sin stilling den 31. oktober.

Nu meddeles det imidlertid på Kopenhagen Furs hjemmeside at Kenneth Loberg fratræder med øjeblikkelig virkning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

"Efter at have konstateret tillidsbrud har Kopenhagen Furs bestyrelse og administrerende direktør Torben Nielsen været nødsaget til at afslutte Kenneth Lobergs ansættelsesforhold.", skriver Kopenhagen Fur i en kortfattet meddelelse på sin hjemmeside.

Der igangsættes nu en søgeproces for at finde en ny administrerende direktør til det bebudede generationsskifte i virksomheden, og indtil det er faldet på plads, har Kopenhagen Furs bestyrelse truffet aftale med Torben Nielsen om at fortsætte som administrerende direktør indtil 31. oktober 2016.

Kenneth Loberg, der er uddannet ingeniør og MBA, har siden 2010 været først salgsdirektør og siden også ansvarlig for Marketing og Business Development i Kopenhagen Fur.