Arlas acontopris hæves med 0,5 eurocent i oktober. Aktuel pris er dermed 236,7 øre/kg. Prisstigningen på 0,5 eurocent svarer til 4,7 øre/kg efter valutakorrektion. Økotillægget hæves med 2 eurocent/kg i Danmark og Centraleuropa. Ændringerne gælder pr. 28. september.

Positive signaler

Den seneste GDT-auktion sendte endnu et positiv signal, og der er flere positive initiativer blandt detailhandlen i Europa, hvilket nu begynder at bidrage til en styrket mælkepris til Arlas ejere.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Udviklingen i de globale markeder påvirker sammen med initiativer fra detailhandlen i Europa vores prognoser positivt, og bidrager til den første stigning i Arlas mælkepris i over seks måneder. Vi fortsætter, som altid, med en stram styring af vores omkostninger. Samtidig øger vi vores salg af varemærkeprodukter for at modvirke effekten af det negative globale marked, som stadig lider under lave priser, siger adm. direktør i Arla, Peder Tuborgh.

Efterspørgslen efter økologiske produkter fortsætter med at stige - med prisstigninger specielt i Centraleuropa. Samtidig er der meget hård konkurrence om den økologiske rå mælk.

Selvom der er visse tegn på en stabilisering af markedet, er det for tidligt at tale om en tendens. Det er stadig uvist, hvordan markedet udvikler sig i de kommende måneder.