Miljø- og Fødevareminister, Eva Kjer Hansen, har sendt et lovforslag i høring, som skal give mere gødning på de danske marker.
Det nye forslag vækker glæde hos foreningen Bæredygtigt Landbrug, der har lagt sag an mod staten for netop at opnå tilladelse til at bruge mere gødning.
- Det er meget tilfredsstillende, at vores juridiske arbejde og diskussioner med ministeren nu får den betydning, at der kan tildeles mere gødning. Det er livsvigtigt for planterne, men i særdeleshed for dansk landbrug, siger formand Flemming Fuglede Jørgensen, og fortsætter:
- Jeg glæder mig over, at Bæredygtigt Landbrugs taktik endnu engang har vist sig at bære frugt. Vores pres med den anlagte sag mod staten, hvor vi har peget på ulovlige danske særregler for brug af gødning, og senest vores politiske forhandlinger med ministeren, har ført til, at vi tager et skridt i den rigtige retning.
Selv om formanden mener, der er grund til forsigtig glæde, så er der stadig ting, som skal forbedres.
- Jeg undrer mig over, at der endnu ikke er politisk vilje til at gå hele vejen; til at indføre den fagligt korrekte måde at tildele gødning på. Man holder fast i det besynderlige princip, der hedder økonomisk optimum. Som om planter kan finde ud af, at vokse efter hvad korn og gødning koster det givne år. Vi mener stadig, at det er ligevægtsprincippet, der skal bruges som rettesnor, ligesom resten af EU gør. Her må planten tildeles den mængde næring, den har behov for. Hverken mere eller mindre. Det er da logik, og godt for både planter, landmand og miljø, siger Flemming Fuglede Jørgensen.
Danmark efter naboerne
Flemming Fuglede Jørgensen ærgrer sig også over, at ministeren tilsyneladende kun kan finde flertal for, at der sker en gradvis åbning af gødningssækkene i Danmark, og at det skal ske over en treårig periode.
- Når vi ser på høstresultaterne i eksempelvis Sverige og England, så er det jo tydeligt, at vi er langt bagefter vore nabolande. Ved kun at tage en lille bid af gangen, så stopper vi allerhøjst hullet i spanden. Vi får den ikke fyldt op igen. Der er behov for, at jordens depoter fyldes op igen med det samme. Det vil vi blive ved med at presse på for, slår Flemming Fuglede Jørgensen fast.
Også Bæredygtigt Landbrugs administrerende direktør, Bjarne Nigaard, har sine forbehold overfor lovforslaget.
- Det er godt, at vi bevæger os fremad, og det skal ministeren have ros for. Men jeg ærgrer mig over, at der allerede nu tales om 'miljøkompenserende foranstaltninger' i stedet. Både fordi, vi jo endnu ikke ved om der reelt bliver en merudledning af kvælstof ved at tildele de underernærede marker lidt mere gødning, og fordi det vækker grimme minder om randzoner og andre ekspropriative indgreb. Jeg håber derfor, ministeren har tålmodighed til at afvente, indtil vi kender den egentlige effekt af lidt mere gødning, og at hun husker, at der skal erstattes for eventuelle indgreb, der begrænser landmandens frie dyrkningsmuligheder, siger han.
Kvalitet kræver gødning
Nu er der udsigt til, at planterne må tildeles en smule mere gødning, men genopretningen af jorden tager lang tid, lyder det fra faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug Jørgen Evald Jensen.
- I udlandet må de tilføre mere gødning - efter ligevægtsprincippet - som EU foreskriver. Det bevirker faktisk, at når det store udland køber europæisk korn lyder det: Danish excluded. Dansk Kvalitet er simpelthen for ringe, til at andre vil købe det. Og det er jo frygteligt for et land, der gerne vil være kendt på kvalitet, siger han.
Ifølge Jørgen Evald Jensen har mangel på kvælstof i vækstperioden denne vækstsæson igen været så udtalt, at danskerne må se frem til, at stadig mere brødmel, mere maltbyg og mere dyrefoder skal hentes uden for landets grænser, for herhjemme har jorden givet op, og han er derfor glad for de signaler, regeringen sender til landbruget om muligheden for at tildele mere gødning.
- Hvis ikke snart vi begynder at behandle jorden ansvarligt, altså gøder efter ligevægtsprincippet, så vil vi efterlade jorden i en stadig mere udpint tilstand, der betyder, at kommende generationer skal bruge årtier på at få vitaliteten tilbage i jorden, siger han.
Det er proteinindholdet i kernerne, der er betydende for, om kornet er af en kvalitet, så det kan benyttes til mel, til øl og sågar om det er godt nok som foder til dyrene. Og i 2015 er proteinindholdet katastrofalt lavt.
I gennemsnit betyder den danske undergødskning for dansk landbrug et udbytte, der er 30 procent mindre, når de sammenligner høsten med kollegerne og konkurrenterne i Tyskland, lyder det fra Bæredygtigt Landbrug.
