- Vi er 375 landmænd i FRDK, og mange af os vil meget gerne dyrke både pligtige og frivillige efterafgrøder samt have fornuftige MFO-arealer. Vi vil endda gerne bruge en del penge på både at købe frø og så disse afgrøder. Men vi kan kun etablere dem, når vejret er til det. Desuden har det i år været en meget stor udfordring at hindre skadedyrsangreb. Derfor opfordrer vi dig til at beskytte os mod straf, når etableringen ikke har været mulig eller er mislykket, sådan indleder Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark sit åbne brev til Mijø- og Fødevareminister Eva Kjer Hansen.
Brevet fortsættes således:
Kære Eva Kjer Hansen,
På vegne af vores 375 medlemmer, der driver omkring 175.000 hektar agerjord i Danmark, vil vi gerne takke dig for, at du har sat dig for at ændre fundamentalt i den danske landbrugspolitik til gavn for såvel os landmænd som det danske samfund.
Vi er klar over, at det er en stor opgave, som vi gerne vil tilføje endnu en vigtig brik. Det har nemlig her i 2015 været yderst besværligt at få etableret både efterafgrøder og MFO-arealer rettidigt og på en måde, så de kan anerkendes.
De fleste af vores medlemmer vil meget gerne have gode, kraftige efterafgrøder - både de pligtige og de frivillige. Faktisk vil vi meget gerne flere, end vi må. Vi vil nemlig også meget gerne kunne etablere alle efterafgrøder og MFO-arealer med kvælstoffikserende planter. Det har en række indlysende fordele så som sparet indkøb af kvælstofholdig kunstgødning, øget biodiversitet i agerlandet og på sigt en langt mere frugtbar jord. I de øvrige EU-lande er det både lovligt og meget brugt med kvælstoffikserende planter til efterafgrøder og MFO-arealer.
Fra vores shopFRDK, der handler med frø til både pligtige og frivillige efterafgrøder samt til MFO-arealer, har vi i år solgt i alt 150 tons til cirka 6.000 hektar frivillige efterafgrøder hos 160 af vores medlemmer. En del af dette frø er blevet sået. Men en stor del stadig står i sække hos de mange, der ikke har været i stand til at køre i deres marker. Enten fordi deres afgrøder ikke er høstet endnu, eller fordi de ikke kan køre i de våde marker med deres maskiner.
Vejret har i år bare været mod os, og desuden har skadedyr været et problem. En del landmænd har nemlig oplevet, at skadedyr som rapsjordlopper og snudebiller har ædt deres nyfremspirede efterafgrøder. Her står vi i et dilemma: skal de sprøjtes med insekticider, eller kan det i forhold til gældende regler accepteres, at de delvist eller helt mislykkes for at undgå brugen af insekticider?
Vi kan forstå på artikler i fagpressen, at det er muligt at søge dispensation for tidspunktet for etablering. Men hvad, hvis det slet ikke kan lade sig gøre, eller hvis det er helt meningsløst at forsøge sig med en etablering? Kan det virkelig passe, at man skal straffes på den baggrund?
Vi har også erfaret, at kontrollørerne fra NaturErhvervstyrelsen er pålagt at kassere efterafgrøder, der er etableret i majsmarker med en begrundelse, at der ikke står en eftergrøde i rækkerne, hvor majs er sået. Kan det virkelig passe?
Vi vil, med den vægt vi har, opfordre dig til at beskytte os landmænd mod naturstridige regler, som vi - selv med vores bedste intentioner - ikke altid kan praktisere.
