Abonnementsartikel

Eva Kjer Hansen fortjener ros for sin plan om at luge ud i love og bekendtgørelser - men den slags gode intentioner fører ikke altid noget godt med sig. Det mener Maskinbladets chefredaktør Rasmus Dalsgaard. Læs Lederen fra den nyeste avis her.

Der er rigtig gode takter i mange af de udmeldinger, som indtil nu er kommet fra Miljø- og Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V).

Det lyder for eksempel rigtig fornuftigt, at hun vil luge ud i love og bekendtgørelse og stiller i udsigt, at en tredjedel af bekendtgørelserne under det nye store Miljø- og Fødevareministerium skal være væk inden årets udgang.

Her på denne plads skal hun hyldes for sit mål om færre love, og ambitionen om, at reglerne skal være til at forstå for borgere, virksomheder og organisationer.

Ministeren gør ganske ret i, at tage fat på problemet. Det er indlysende, at vi har et både demokratisk og praktisk problem, når 2.400 love og bekendtgørelser i dag består af 106 love, der er ændret ved 84 ændringslove, og 1.451 bekendtgørelser, der er ændret ved 723 ændringsbekendtgørelser.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Så her fra skal lyde et meget stort velment "held og lykke med opgaven" til Eva Kjer Hansen.

Men desværre er det nødvendigt at dryppe et lille stænk malurt i bægeret.

Ambitionen om at rydde op og gøre det omfattende lovkempleks på miljøområdet mere overskueligt og forståeligt er set før. De gode intentioner fører dog ikke altid noget godt med sig.

For cirka 25 år siden blev miljølovene kraftig revideret og sammenskrevet i nogle få og forholdsvis overskuelige hovedlove. Ved den lejlighed blev der dog også sneget et uhyggeligt omfang af bemyndigelser ind i lovene. Ministeren blev bemyndiget til dit og dat, og dermed blev kimen i realiteten lagt til det kludetæppe af regler, som vi i dag lider under, og som ingen almindelige mennesker eller virksomheder - endsige politikere eller embedsmænd - kan finde rundt i.

Det er ganske enkelt for fristende for den til enhver tid siddende minister at vise handlekraft og udstikke nye regler inden for rammen af den konkrete bemyndigelse. Og i praksis går bemyndigelsen ofte videre i systemet gennem uddelegeringer til embedsmænd.

Og så risikerer vi, at der bliver lavet regler, som fokuserer ensidigt på en enkelt problemstilling, men helt overser alle bivirkningerne.

Det er blandt andet for at sikre et helhedssyn, at der normalt er høringsfaser og masser af offentlighed om lovgivningsprocessen. Derfor bør Eva Kjer Hansen benytte anledningen til ikke bare at barbere antallet af love og regler, men også de mange bemyndigelser.