Eva Kjer Hansen har ikke meget tilovers for den hjælpepakke til de europæiske landmænd, som EU-Kommissionen præsenterede mandag den 7. september. Det skriver tv2.dk.

- Jeg aner ikke, hvad der kan komme ud af denne pakke i forhold til de danske landmænd. Der er overhovedet ikke noget beslutningsgrundlag, og det er jeg dybt utilfreds med, siger ministeren til tv2.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ministeren er som udgangspunkt tilfreds med beløbet på 500 millioner euro som hjælpepakken indeholder. Men hun efterlyser en plan for hvordan pengene skal fordeles blandt de europæiske landmænd. Hun mener ifølge tv2.dk, at Kommissionen træder vande, og trækker sagen i langdrag.