Abonnementsartikel

Hos Hardi bliver en stor andel af sprøjterne i dag leveret med sektionsafblænding af dyserne.

Sprøjteproducenten Hardi oplever stigende brug af systemet AutoSectionControl, som er et fuldautomatisk system, der åbner og lukker bomsektionerne efter behov.

- Det sker som følge af et stigende ønske om, at alt skal optimeres og tilpasses for at få en optimal kvalitet på afgrøderne og en besparelse på input-midlerne, siger Peter Dahl, salgs- og marketingdirektør Hardi. Derfor leverer Hardi da også en stor andel af sine sprøjter med dette udstyr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fordele

Der er ifølge Peter Dahl mange fordele ved at bruge AutoSectionControl:

? Væskebesparelse på mindst tre procent

? Mindre belastende arbejde for sprøjteføreren

? Præcisionslukning kan indstilles individuelt

? En fordel ved natarbejde, hvor det ellers kan være svært at se, hvor man har sprøjtet sidst

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fuldautomatisk

AutoSectionControl (ASC) er et fuldautomatisk system, der åbner og lukker bomsektionerne efter behov.

ASC styrer sektionerne ved kørsel over sprøjtet område som for eksempel i forageren, i en kile eller rundt om forhindringer som træer og så videre. Populært sagt kan man male marken over, og der bliver kun afsat væske der, hvor bommen ikke endnu har været før.I Hardi HC 8500- og HC 9500-controllerne er ASC integreret som standardudstyr og skal blot tilsluttes en GPS-modtager. Under sprøjtningen registrerer ASC automatisk det sprøjtede område.

- I en typisk situation, hvor forageren er sprøjtet først, vil ASC automatisk lukke sektionerne, hvis sprøjteføreren passerer over et sprøjtet areal, fortæller Peter Dahl.

Gartis signal kan bruges

Han fremhæver, at et gratis EGNOS- eller WAAS-GPS-signal er tilstrækkelig for at udføre et sprøjtearbejde, da dyserne har overlap, og en nøjagtighed på 30 centimeter er acceptabel.

- Naturligvis kan der også anvendes mere nøjagtige GPS-signaler, tilføjer han. Den procentvise dækning af sektionen kan indstilles mellem 0 og 100 procent som ønsket. HC 8500- og HC 9500 ASC tager styrevinklen i sporingssystemet i betragtning og beregner den nøjagtige bomposition, så man opnår maksimal præcision.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det billigere alternativ, Hardi SprayRover, tager altid udgangspunkt i, at systemet er et non-steer køretøj.

Med ASC sprøjtes forageren først for at lave en afgrænsning. Herefter sprøjtes resten af marken.

Da ASC kun fungerer, når sprøjten kører ved en mininumshastighed, skal systemet betjenes manuelt, når sprøjten kører i et hjørne af marken.dals