Brakarealer skal slås mindst én gang i perioden 1. august til 15. september. Det skyldes, at der skal foregå en såkaldt landbrugsaktivitet på alle støtteberettigede arealer - også på brakarealer, og de afslåede planterskal blive liggende på arealet. Det betyder altså, at brakmarker ikke må bruges til afgræsning.

NaturErhverstyrelsen minder også om, at man gerne må pløje brakmarker, hvis der bliver sået en vinterafgrøde på arealet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvad med græsarealer?

Permanente græsarealer og græs i omdrift skal være slået mindst én gang i perioden 1. juni til 15. september. Slåningen kan dog erstattes med afgræsning. Så skal arealerne fremstå som anvendt til afgræsning 15. september. Det betyder, at mere end 50 procent af plantedækket skal bære præg af afgræsning og være under 40 centimeter højt. Samme regler gælder for tilsagn om Økologisk Arealtilskud.

Tilsagn om pleje af græs- og naturarealer?

Har man et 5-årigt tilsagn af typen 66 eller 67 med start 1. september 2014, er der krav om, at arealet skal fremstå synligt afgræsset senest 15. september 2015. Det gælder dog ikke, hvis afgræsningsmetoden fast græsningstryk er valgt.

Har man forpligtelse til slæt, skal der være taget minimum et slæt, hvor de afslåede planter er fjernet fra arealet senest den 15. september. Tilsagnstype 66 og 67 er tilsagn til pleje af græs- og naturarealer, der er søgt i Fællesskemaet 2015. For ældre tilsagnstyper gælder der andre frister.

Få mere info på NaturErhverstyrelsens hjemmeside.