I 1997 rullede den første gylleudlægger ind på CMC Maskinstation i Nordvestsjælland, og siden den tid har de selvkørende gylleudlægger fra Agrometer høstede stor anerkendelse hos de sjællandske landmænd.

- Da vi havde flest var vi oppe på tre maskiner, fortæller Rasmus og Claus Møller Christensen, CMC Maskinstation.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Maskinstationen kørte indtil sæson 2015 med tre gylleudlæggere, men to af dem er nu byttet ud på en helt ny Agrometer gylleudlægger med 36 meter slangebom.

- Succesen startede vist for alvor op, da Novo Nordisk i Kalundborg bragte affaldsslam ud i flydende form, og inden for en forholdsvis kort radius fra Kalundborg, kørte der 15 gylleudlæggere, som kørte over 5.000 ton slam ud i døgnet.

I dag bliver affaldsslamet fra Novo Nordisk kørt ud i fast form, og mange af de selvkørende udlæggere er forsvundet fra markerne, men CMC Maskinstation holder stadig fast i maskinerne, da de leverer en yderst skånsom gyllekørsel sammenlignet med gyllevogne.

Stor kapacitet

Foruden den skånsomme gyllekørsel, så er der også stor kapacitet at hente i den selvkørende gylleudlægger:

- Vi har indtil sæson 2015 kørt i døgndrift med to af vores tre gylleudlæggere, og afhængig af pumpeafstanden fra gylletank til mark, så er kapaciteten ret høj på de selvkørende maskiner, fortæller Rasmus Møller Christensen, som også påpeger, at det handler om at have den rigtige chauffør i kabinen, for at få det til at glide mest optimalt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

CMC Maskinstation kører med to slangeruller til hver udlægger, og der er kapacitet til et par kilometer slange til hver maskine. For at udlæggeren ikke går helt i stå over de lange afstande, så har maskinstationen mulighed for en mellempumpe, som er monteret i traktorens liftarme, og som sættes ind på strækningen og hjælper dermed pumpen ved gylletanken, med at sætte ekstra tryk på gyllen i slangerne.

Transport med lastbil

40 procent af al gylle hos CMC Maskinstation bliver flyttet med lastbil mellem gylletank og mark, og det giver en ekstra fordel med selvkørende gylleudlægger.

- Gylleudlæggeren er virkelig effektiv, hvis lastbilerne kan følge med til at holde gylle i buffertanken, og placeres buffertanken statisk korrekt, så kan udlæggeren virkelig udnytte sin kapacitet omkring buffertanken i en stor radius.

Claus Møller Christiansen fremhæver generelt flytning af gylle med lastbil, som vigtigt på Sjælland:

- Traktorer fungere knap så godt i trafikken på Sjælland, og vi vinder stor image ved at lade lastbilerne klarer transporten på landevejen mellem gylletank og buffertank.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Maskinstationen råder over tre buffertanke, og én af dem er udstyret med automatisk styring af pumpevogn, som er placeret ved gylletanken.

- Det betyder, at hvis vi lader en pumpevogn sende gyllen direkte til buffertanken, så vil et radiosignal fra buffertanken fortælle pumpevognen, hvornår den er fuld, og pumpevognen vil automatisk stoppe med at pumpe gylle til buffertanken. På den måde kan vi klarer vi en effektiv fyldning af buffertanken med en pumpevogn til eksempelvis en gyllevogn med nedfælder.

Succes i majs

CMC Maskinstation har desuden god erfaring med udlægning af forsuret gylle i majsrækker med udlæggerne.

- Med smal hjulmontering på udlæggeren kører vi let ud i 50 centimeter høje majs i præcis den periode, hvor de vokser 10 cm om dagen.

40 procent af omsætningen hos CMC Maskinstation er gylleaktiviteter, og foruden gylleudlæggerne, så råder maskinstationen over tre gyllevogne på henholdsvis 20 og 25 ton.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- En anden fordel med gylleudlæggerne er kommunernes dispensation til gyllekørsel med gyllevogn. Eksempelvis gav Holbæk og Odsherred kommune ikke dispensation til det højere akseltryk, som er krav, hvis gyllevognene skal på vejen, og de forbeholder sig 14 dags behandlings tid - så er det ikke let at drive en forretning, forklarer Claus Møller Christensen.

CMC kører ud i et strot område, og det nordligeste punkt er faktisk 101 kilometer fra hjemmeadressen, og det sydligste er 45 kilometer fra CMC's udgangspunkt.

- I og med, at vi har den store kapacitet, så er det faktisk ikke et problem at arbejde i så stort et område, da vi prioriterer afgrøderne efter behovet, og eksempelvis starter udkørsel på raps og vinterbyg i foråret.