Det populære eftermiddags program på P3, Pressen på P3, sætter i næste uge fokus på det danske landbrug.

Nyhederne er fyldt med historier om, hvor skidt det står til i det danske landbrug - men hvordan er det så at være landmand m/k i Danmark? Sådan spørger Pressen på P3 blandt andet på deres Facebook-side.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De opfordrer landmændene til at ringe ind på P3's telefonsvarer og fortælle om hverdagen som landmand.

Formanden bakker op

Martin Merrild, formand i Landbrug & Fødevare bakker op om ideen og opfordre på Facebook, landmænd til at ringe ind til Pressen på P3.

Martin skriver blandt andet på Facebook, at L&F er blevet ringet op af radioprogrammet ?Pressen på P3?, der i næste uge gerne vil sætte fokus på, hvad landmænd egentlig laver - fra morgenstunden til sent aften.

-Ideen er meget simpel. Hvis du vil fortælle P3s lyttere om, hvad du som landmand laver i hverdagen, og hvad du arbejder med lige nu ude på din gård? Så kan du ringe til telefonnummer 35203500, det er en telefonsvarer til Pressen på P3, så der er ingen, der tager den. Men læg en besked på højst en 3-4 minutter, og fortæl om din hverdag, skriver Martin Merrild på Facebook.

Alle beskederne vil blive optaget, men det er ikke sikkert, at alt kommer med i radioen. Det bestemmer dem, der laver radioprogrammerne. De vil løbende bruge jeres historier i løbet af næste uges programmer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Martin Merrild håber, at nogle vil dele hverdagen med P3s lyttere, så det danske samfund kan blive klogere på, hvad der sker i landbruget.