Forskere fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Købehavns Universitet har foretaget en trykmåling af dansk landbrugs relative konkurrenceevne. Barometeret peger fortsat på særdeles ustadigt, og det er særligt på driftsledelse, der savnes forbedringer.
- Overordnet set er der ikke de store forskelle på resultaterne for henholdsvis plante-, mælke- og svineproducenterne. Det varierer lidt på tværs af produktionsgrenene, hvilke af landenes producenter der klarer sig bedst, men det er symptomatisk og tankevækkende, at de mest økonomisk efficiente danske producenter generelt er dårligere end de bedste i de andre lande, siger institutleder Henrik Zobbe, som mener, at det måske er endnu mere tankevækkende, at der blandt danske producenter er et relativt stort forbedringspotentiale at hente inden for driftsledelse.
Rammevilkår
Analysen forklarer, at der kan være to grunde til, at de bedste danske producenter er dårligere end de bedste i de andre lande, når man ser på økonomisk efficiens.
Enten er selv de dygtigste danske landmænd ikke dygtige nok til at udnytte de produktionsmuligheder, som de danske såkaldte rammevilkår definerer, eller også er det de danske rammevilkår, der er problemet og hæmmer tilpasning af produktionen. Netop argumentet om, at de danske rammevilkår, det vil sige de faktorer, der ligger uden for den enkelte landmands kontrol, er alt for stramme sammenlignet med vores nabolande og derfor påvirker landbrugets konkurrenceevne negativt, bliver ofte fremført i den landbrugspolitiske debat.
- De rammevilkår, der påvirker landmændenes strukturtilpasning negativt, består langt hen ad vejen af forskellige former for reguleringsomkostninger. Dem analyserede vi i 2011, og uden at der kunne udledes generelle konklusioner, kan det ikke afvises, at omkostningerne til eksempelvis kvælstofregulering er højere i Danmark end i andre lande. Også ved forhold som tilskud til solcelleenergi, momsregler og regulering af veterinærkontrol og plantebeskyttelsesmidler er regelsættene tilsyneladende gunstigere for landmanden i nogle andre lande end i Danmark, siger Henrik Zobbe, der samtidig understreger, at reguleringsomkostningerne ikke påvirker landbrugets konkurrenceevne på lang sigt, fordi omkostningerne sætter sig i en lavere jordpris.
Ikke dygtige nok
Analysens forfattere peger på en anden grund til, at de bedste danske landmænd relativt set udnytter deres produktionsmuligheder dårligt.
Et indicium på, at selv de dygtigste danske landmænd måske ikke er dygtige nok til at udnytte de muligheder, rammevilkårene giver, er ifølge forfatterne, at der op gennem 2000'erne har været en rimelig let adgang til kapital generelt i Danmark og inden for landbruget i særdeleshed. Dette har resulteret i en opbygning af gæld, der i europæisk målestok er ekstremt stor, og denne kapital er i alt for lille grad omsat i investeringer, som kunne fremme produktiviteten.
Der har altid været en stor indkomstspredning inden for landbruget. Det gælder både i Danmark og i andre lande. Den nye analyses konklusion om, at der blandt danske producenter er et stort potentiale at hente inden for driftsledelse, er imidlertid værd at bemærke. For eksempel viser analysen, at de store danske svineproducenter i gennemsnit burde kunne reducere deres lønomkostninger, variable omkostninger og kapitalomkostninger med henholdsvis 31, 15 og 29 procent i forhold til at opnå den samme økonomiske efficiens som de bedste svineproducenter i Danmark.
- Inden for landbruget er der en udbredt selvforståelse i retning af, at det danske rådgivnings- og uddannelsessystem for landbruget er velfungerende og internationalt set særdeles faglig kompetent. Set i det lys er vores resultater meget interessante og må nødvendigvis give anledning til en vis selvransagelse, siger Henrik Zobbe.
