Bælgsæd som efterafgrøde (LBCC) kan være en vigtig kilde til kvælstof i økologiske sædskifter, fordi de er i stand til at optage kvælstof både fra jorden og fra atmosfæren via biologiske N-fiksering.

Derfor kan de bidrage til at øge høstudbyttet ved at forbedre jordens frugtbarhed og afgrødens kvælstofforsyning. Samtidig er der dog frygt for, at de kan have en negativ indvirkning på klimaet, da de kan øge emissionen af lattergas (N2O), som er en kraftig drivhusgas.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

To de to forskningsprojekter, HighCrop (Organic RDD 2), og Legume Futures (EU-FP7), tyder imidlertid på, at en øget lattergasemission ikke nødvendigvis er en konsekvens af øget brug af bælgplanter som efterafgrøde.

Forbedret N-forsyning

I de to projekter sammenlignede man i et etårigt feltstudie virkningerne af forskellige efterafgrøder på både lattergasemission og udbytte i den efterfølgende afgrøde - økologisk vårbyg.

Det viste sig, at de bælgsædsbaserede efterafgrøder akkumulerede væsentligt mere kvælstof end afgrøder uden bælgsæd, og mere end halvdelen af kvælstoffet syntes at stamme fra biologiske N-fiksering. Som et resultat steg udbyttet i byg markant. Laboratorieundersøgelser viste en potentiel risiko for forhøjede lattergasemissioner fra resterne af bælgplanter, men i praksis var der ingen stigning i emissionen fra de bælgsædsbaserede efterafgrøder, når emissionen blev målt på årsbasis.