Kan vi bruge elektronisk data fra marken fornuftigt? Eller er det bare fordi chefen på kontoret ikke stoler på sine ansatte, og kan følge med i hvor hurtigt de kører, hvor effektive de er, hvorefter han kan fyrer de mindst effektive ansatte?
- Præcis den forestilling er der rigtig mange som har - men faktisk giver den elektroniske dataopsamling en række muligheder, som bestemt er interessante, fortæller Michael Horsch.
Michael Horsch er manden bag de røde tyskproducerede jordbearbejdning og såmaskiner med Horsch-logo klisteret på siden, men Michael Horsch er også landmand med adskillige tusinder hektar i Tjekket fordelt på to ejendomme.
Automatiske maskinindstillinger
Michael Horsch arbejder konstant på at udvikle sine maskiner, og de mange hektar landbrug, som han selv driver, bliver ofte brugt som forsøgsarealer for maskiner. Noget af det, som Michael Horsch for øjeblikket arbejder på, er udnyttelse af den informationsopsamling, som maskinerne på marken får fat i.
- Mange kender til marker, hvor der i den ene ende af marken er en anden jordtype end i den modsatte ende. De forskellige jordtyper sætter forskellige krav til redskabet, om eksempelvis at ændre skærtrykket på majssåmaskine - men hvor mange får det gjort?
- Med dataopsamling fra mejetærskeren om udbytteforskelle, og dybdeharven om jordforskelle, så kan disse informationer sendes til såmaskinen, som kan korrigere for sådybde, skærtryk, såmængde, såhastighed og meget andet, som kan komme os direkte til gode i form af større udbytter og dermed en bedre indtjening, slår Michael Horsh fast.
- Og det er ikke længere et spørgsmål om en dyr investering i de nye maskiner, for det er efterhånden standard - det eneste vi skal forstå, er at omsætte al data'en til brugbar information for eksempelvis majssåmaskinen.
Bedre gennemsigtighed
Det er ikke bare et spørgsmål om at høste mere pr. hektar, men dataopsamlingen kan også blive en stor fordel for landbruget i forhold til bedre gennemsigtighed.
- Jeg er overbevist om, at vejen frem for landbruget i Europa, og resten af verden er en højere grad af gennemsigtighed overfor forbrugeren. Et tysk supermarked med omsætning på over 100 milliarder euro om året, fortæller, at forbrugeren hellere vil have gennemsigtighed end økologiske produkter.
- De vil have historien om den lokale landmand, som er fotograferet og klisteret på pølseemballagen, hvor forbrugeren ved, at alle produkterne, som er proppet i grisene er lokalt dyrket, og der er hundrede procent styr på, hvor de enkelte ting kommer fra, påpeger Michael Horsch og henviser til den store dataopsamling:
- På den måde har supermarkedet total kontrol med, hvor de enkelte fødevarer kommer fra, og hvis der eksempelvis pludselig findes round-up rester i et mel-produkt, så kan de straks gå tilbage, og finde frem til den landmand, hvor problemet er opstået, og få bragt sagerne i orden.
