- Vi kan ikke sidde og udvikle software og forvente, at kunden både køber vores software og maskiner. Sådan sagde Chris Wigger, chef for John Deere, region 2, som dækker Europa, Mellemøsten og Nordafrika, på et pressemøde, hvor John Deere offentliggjorde det nye FarmSight, som er et online management system, som opsamler date fra ikke bare John Deere, men også konkurrerede mærker.

- Det er meget naivt at tro, at maskinstationer og større bedrifter er full-line inden for et bestemt mærke. Der vil altid være forskellige mærker i maskinhuset, og det er faktisk rigtigt sundt, påpegede Chris Wigger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Selv vores største kunder i England eller Tyskland kører ikke full-line John Deere, og det er vi slet ikke skuffede over.

Et system - flere mærker

Han fortæller, at allerede fra 2016, kan John Deere logge data fra eksempelvis en New Hollland-traktor med Trimbles autostyring.

- Vi vil helt sikkert se meget mere til denne form for forbindelser mærkerne i mellem, for hvis vi skal have kunden til at købe og bruge produktet med logning af data fra maskinparken, så skal det virke på samtlige mærker, ellers fungerer løsningen ikke, påpeger Chris Wigger.

John Deere er forholdsvis langt med deres løsning inden for en samlet portal, med registrering og administration af data på de store bedrifter eller maskinstationer.

- Men det er nogle dyre systemer at udvikle, og derfor går vi også målrettet efter at designe produkterne efter, at de kan bruges på alle traktormærker, men det kræver et større samarbejde mærker imellem, og det er noget af det vi arbejder på højtryk på i øjeblikket, fortæller Chris Wigger.