Selvom sommervejret ikke har vist sig fra sin bedste side, er der alligevel en god nyhed til de danske grill-entusiaster.

En 14 år gammel EU-regel er nemlig fortid nu, og det betyder, at det fremover er tilladt at sælge danske T-bone bøffer i Danmark. Reglen har eksisteret siden 2001, og blev i sin tid indført på grund af faren for kogalskab.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nu har EU så valgt at lempe reglerne, og det betyder altså, at det igen at tilladt at sælge danske T-bone bøffer i Danmark. Indtil nu har det kun været tilladt at sælge T-bone bøffer fra dyr der maksimalt var 30 måneder gamle.

- Det er selvfølgelig positivt, at vi nu får okserne med også, siger Anne Nielsen, der er formand i Kødbranchens Fællesråd.

Det er endnu uvist, om de nye regler får konsekvenser for afregningspriserne på oksekød.

Tarmsæt

Udover at de nye EU-regler gør T-bone bøfferne lovlige, får de også betydning for en anden - måske knap så attraktiv - del af koen.

De nye regler betyder nemlig, at hele tarmsættet ikke længere skal sendes til destruktion. Det er et område, hvor Anne Nielsen fra Kødbranchens Fællesråd forventer, at branchen kan hente en gevinst på sigt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det betyder, at vi får en højere udnyttelsesgrad af dyret. Tidligere er tarmsættet blevet sendt til destruktion, men nu får vi muligheden for at finde anvendelse for det i stedet, siger hun.