Tipvogn.dk har til høsten 2015 leveret to nye Smyth Fieldmaster FM24 til Valdemarskilde Landbrug på Sjælland. Vognene skal primært bruges til at køre korn fra, og de har været en nødvendig investering for at kunne følge med godset fra bedriftens 40 fods Claas Lexion 780 TT mejetærsker.

Vognene er bygget i Irland og rummer 31 kubikmeter . De er leveret med hydraulisk fransk bagsmæk. Undervognene er med tre 12T aksler, hvoraf den ene er drejbar.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Driftleder Per Kjeldsen udtaler, at en lav egenvægt på kun 7150 kilo bidrager godt til kapacitet og udnyttelsesgraden. - Mange af de andre treakslede vogne vi har overvejet, er tungere og må derfor laste tilsvarrede mindre på landevejen. Vi har meget landevejskørsel og det er derfor vigtigt vi kan have mest muligt med. En væsentlig parameter for os har været hensyn til sikkerhed og overholdelse af regler. Når traktorførerne sendes afsted med de store traktorer og vogne, så skal det være i orden og fuldt forsvarligt. Derfor glæder jeg mig over at vognene er forsynet med meget kraftige lastvognsbremser, siger han.

Per Kjeldsen fortæller desuden at det har været en ekstra overvejelse at vælge Smyth vogne, som er et helt nyt produkt på det danske marked.

- Men vi fik mulighed for at se en vogn inden vi traf det endelige valg. Det overbeviste os hurtigt om, at det var Smyth FM24, vi skulle have, siger han.