- Vi var nødt til at rydde helt op i det gamle græs, så det nye græs kunne få plads. Vi gik efter græs med stor slidstyrke, høj renhed og sikker fremspiring, og vores tiltro til DLF-Trifoliums ekspertise på området er blevet opfyldt til fulde, fortæller Linette S. Andersen fra Randers Kommune.

Det nye græs blev sået i tre overkørsler med en skiveskærs-såmaskine den 4. juni, og allerede efter to uger blev det klippet første gang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg er rigtig godt tilfreds med resultatet, og vi er meget imponeret over, hvor hurtigt græsset har etableret sig. Allerede i starten af juli så det fantastisk flot ud, og vi slår det hver anden dag, så det skal nok blive helt klar til Superliga-starten, lover hun.

Randers kan med deres valg af DLF som leverandør af græsfrø trække på græsfrøfirmaets store erfaring fra tilsvarende projekter i ind- og udland. DLF er lykkedes ved hjælp af en intensiv græsforskning med at udvikle nye slidstærke og skudtætte og robuste sportsgræsser. De nye sorter når helt til tops på nogle af verdens mest anerkendte ranglister, og DLF kan derfor stille et meget attraktivt produktsortiment til rådighed for fodboldklubberne.

160.000 kroner

-Randers' nye græstæppe er sammensat af nogle af de højst rangerede græssorter i markedet. Masterline sorterne scorer topkarakterer for slidstyrke, og blandingen etablerer sig meget hurtigt. Det skyldes ikke mindst, at den indeholder 4turf Fabian - en særlig hurtigetablerende og hårdfør plænerajgræs fra DLFs planteforædlere. 4turf indgår også i de græsblandinger, der eksempelvis blev brugt til VM i Brasilien og Copa América i Chile, siger Henrik Agerskov Romme, produktchef i plænegræs fra DLF.

Ud over rajgræs er der sået engrapgræs Julius, der scorer topkarakterer på både den engelske og skandinaviske sortsliste. Engrapgræs tilfører græstæppet større slidstyrke med dens underjordiske udløbere, der sikrer, at græstæppet gror hurtigt sammen, selv efter meget hårdt slid.

Det gamle græstæppe på Randers FC's hjemmebane blev høvlet af den 1. juni efter forårssæsonen var færdigspillet. Specialmaskiner fjernede de øverste centimeter af banen, sammen med græsset forsvandt også ukrudtet, så der var ren jord til at så det nye græsfrø. Der er i alt brugt knapt 700 kg græsfrø til det 8.300 kvadratmeter store stadion. Fornyelsen af græsset koster Randers Kommune 160.000 kroner.