Så er der godt nyt, hvis man har brug for en løftestærk og hurtig læssemaskine. MultiOne lancerer den nye GT960 KDI-model.

Den nye model er en videreudvikling af MultiOnes velkendte 950-serie, men er udrustet med en Kohler 1903 TCR motor og anvender motorproducentens miljøteknologiske løsninger, så man opfylder kravene i Tier 4 final.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den kraftige læssemaskine med teleskoparm er forbedret kraftigt på vigtige områder i forhold til tidligere modeller. Det betyder blandt andet at drejningsmomentet er steget 30 procent og er nu 220 Nm ved 1.600 omdrejninger og effekten er øget med 20 procent til 58 hestekræfter. Derudover er maxhastigheden steget med 20 procent til 30 km/h på standarddæk. Samtidig er brændstofforbruget er mindsket med 15 procent.

Af andre forbedringer ved at bruge Kohlers motorteknologi fremhæver MultiOne et lavere støjniveau og færre vibrationer grundet motorens smidige gang og dens ophæng. Samtidig betyder et kraftigere krumtaphus endnu længere levetid for motoren.

Grøn teknologi

MultiOne GT960 KDI har opnået miljøklasse Tier 4 Final via Kohlers effektive system til direkte indsprøjtning, recirkulering af kølede udstødningsgasser (EGR) og en diesel oxygen catalysator (DOC).

Det unikke ved hele løsningen er, at man med KOHLER KDI dieselmotoren og udrustningen omkring den både opnår den høje miljøklasse og reducerer brændstofforbruget - det må siges at være en win-win situation for både ejer og miljø.

Teknisk udrustning til krævende brugere

MultiOne GT960 KDI har ikke blot en imponerende motorydelse og løftekraft, også en lang række andre tekniske features sætter høje standarder for klassen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Teleskoparmen er eksempelvis stærk med en dobbelt H-ramme, der afsluttes med MultiOnes redskabs- og hydraulikfæste, og betjening af maskine og teleskoparm styres primært via et multifunktions-joystick med 11 funktioner. Med til at optimere brugervenligheden er også et LCD-instrumentpanel med 19 forskellige indikatorer og et affjedret sæde med armlæn og sikkerhedsbælte.

Samlet set er MultiOne GT960 KDI en effektiv og brugervenlig minilæsser, der sagtens kan byde mange traditionelle teleskoplæssere i landbruget op til dans.