Abonnementsartikel

Mens vinterhvede og vinterbyg går tilbage på de danske marker, bliver der dyrket mere vinterraps.

De danske landmænd dyrker i år i alt 737.000 hektar med vinterhvede og vinterbyg. I forhold til sidste år er det et fald på 60.000 hektar.

En anden betydelig vinterafgrøde er vinterraps, som er steget med 28.000 hektar i forhold til 2014 - en stigning på 17 procent I alt udgør arealet med disse tre vinterafgrøder 929.ooo hektar, hvilket svarer til 35 procent af hele det danske landbrugsareal. Til sammenligning var arealet med de tre nævnte vinterafgrøder kun på 422.000 hektar for 30 år siden. Dengang blev der dyrket 329.000 hektar med vinterhvede, 60.000 hektar med vinterbyg og 34.000 hektar med vinterraps, det skriver Danmarks Statistik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Miljøkrav

Ifølge Danmarks Statistik er en væsentlig årsag til, at vinterafgrøder er steget så markant i forhold til firserne, de skærpede miljøkrav, hvor landmændene har pligt til have vintergrønne marker.

Hensigten er at begrænse udsivning af kvælstof og dermed mindske forurening af grundvandet og havmiljøet.

En anden afgrød der også er gået tilbage er sukkerroer. Danmarks Statistik fortæller, at arealet med sukkerroer er i 2015 på 25.000 hektar - et markant fald på 30 procent i forhold til i fjor. Udviklingen skyldes overskud på sukkerlagrene i EU og dermed faldende priser på sukkerroer. Det har fået producenterne til at sænke arealerne for at få nedbragt sukkerlagrene til et mere normalt niveau. For 30 år siden dyrkede de danske landmænd 73.000 hektar med sukkerroer.

Fremgang

Når der er noget, der går tilbage, vil der givetvis også være afgrøder, der går frem. Danmarks Statistik fortæller, at rug derimod er gået frem med 18.000 hektar til i alt 122.000 hektar. Rug dyrkes i Danmark mestendels som en vinterafgrøde.

Derudover er arealet med vårbyg er gået frem med 22.000 hektar, mens vårhvede, havre og triticale er nogenlunde uændret i forhold til sidste år.