Lidt uden for Bylderup Bov driver Keld Christensen sit landbrug med 135 årskøer og cirka 130 hektar. Stalden passes i det daglige af en fodermester og Keld Christensen selv.

- Vi forsøger at planlægge ugen grundigt, så vi ved hvad vi skal nå, og hvornår vi har tid til ekstra ting, fortæller Keld Christensen og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

... Efter han igen er begyndt med Fibermax, kan han få otte til ti liter mælk i kalvene ...

- Jeg har et godt forhold til min kalender, og faste rutiner er afgørende for os.

Netop de faste rutiner er en fordel i pasningen af kalvene, og Keld Christensen er heller ikke i tvivl om, at det ikke var manglende rutiner, der gav problemer med diarré, og derfor er han godt tilpas med brugen af Fibermax.

Tidligere har Keld Christensen brugt Fibermax fast, men på et tidspunkt stoppede han med det, og kørte uden i to år.

- I de to år vi kørte uden, fik vi stille og roligt flere og flere problemer med diarré, og flere kalve døde af det, fortæller han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi forsøgte os med Dialyt og andre ting, men vi kunne ikke få bugt med problemet, og kunne derfor kun få seks liter mælk i kalvene.

I dag giver Keld Christensen alle kalvene 20 gram Fibermax pr. liter mælk i hele den periode, hvor kalvene får mælk. Med mellem otte til ti liter mælk om dagen forbruger hver kalv altså 160 til 200 gram om dagen, når kalvene får mest mælk.

Med en pris på 26,4 kroner pr. kg., kan det virke dyrt at behandle alle kalve med 20 gram pr. liter mælk. Men Keld Christensen vælger at se på det som totaløkonomi.

- Ja, de ved godt hvad de vil have for det, men når man holder det op imod de effekter det har, så er jeg slet ikke i tvivl om, at det sammenlagt er en god forretning, siger han.

Siden Keld Christensen igen begyndte at bruge fiberen i mælken, har han ikke oplevet et eneste dødsfald grundet diarré. Han har stadig kalve der dør, men det skyldes i stedet lungebetændelse og ledbetændelse, og ikke diarré.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs hele artiklen i Bovi som udkommer fredag d. 17 juli.

Har du abonnement på bladet kan artiklen allerede nu læses på www.bovi.dk. Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen - klik her. Der kan bestilles abonnement på www.bovi.dk eller 7620 7970.