Efter mælkekvoterne blev afskaffet, bliver der sendt færre økologiske køer til slagtning, end det hidtil har været tilfældet. Det er med til at skabe mangel på økologisk oksekød i kølediskene, det skriver DR.dk.

Ifølge Danmarks Radio vurderer Friland, at der er blevet sendt cirka 10 procent færre økologisk kvæg til slagtning i første halvår af 2015 i forhold til sidste år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Generelt er der langt mere efterspørgsel, end der er udbud. Så markedet er underforsynet i forvejen. Og når så mælkekvoterne nu spiller ind, og der bliver sendt endnu færre dyr til slagtning, så er det endnu sværere at forsyne markedet, siger Henrik Biilmann, der er direktør i Friland til DR.dk.

Når der er mangel på dansk økologisk oksekød i køledisken, tvinger det supermarkederne til at handle i udlandet, og Danmarks Radio fortæller, at butikskæden Føtex nu køber økologisk oksekød i Østrig.