Hos Frederik Daabeck ved Aabenraa har man i de seneste fire til seks år foretaget en tre-racers rotationskrydsning med SDM, RDM og jersey. Formålet var at forbedre sundheden med særlig fokus på klove og bentøj.
- Vi skulle have de sorte klove ind, så vi kunne undgå de problemer, vi havde, siger Morten Christensen, der er driftsleder i stalden.
Indtil nu er der stor tilfredshed med resultaterne med en klar anbefaling til andre om at tage andre racer med ind.
En af de vigtigste styrker ved krydsningskøerne er, at de er mere holdbare. Om det er de sorte klove eller koens fald i størrelse og dermed vægt, ved Morten Christensen og Sara Petersen ikke.
- Vi kan se, at de renracede køer har en dårligere holdbarhed. Mange af de rene holsteinkøer bliver udsat på grund af flækkede klove. Det ser vi aldrig ved krydsningerne, siger Morten Christensen.
Bentøjet og en generel forbedring af dyrevelfærden var årsagen til at starte krydsning i sin tid.
- I dag indretter vi staldene, så de tunge køer kan trives dyrevelfærdsmæssigt. Jeg syntes måske i højere grad, vi skulle indrette avlen, så dyrene kan trives i alle stalde, siger Morten Christensen.
I denne besætning foretages en tre-racers rotationskrydsning med SDM, RDM og jersey. Når man udvælger de tre racer, skal det være tre racer, der produktionsmæssigt er ligeværdige. Med tre racer i krydsningen opnår man en krydsningsfrodighed på 86 procent.
- Hvis man kun vælger at krydse to racer, er krydsningsfrodigheden kun 67 procent, så derfor tager vi ofte den tredje race med ind, fortæller Sara Petersen, avlsrådgiver ved Viking.
Et af de argumenter, som mange bruger imod denne rotationskrydsning, er, at man kun får fuld effekt af krydsningsfrodigheden, første gang man krydser.
- Det, vi ser i praksis, er, at krydsningsfordelene fortsætter, selvom vi krydser videre, siger Sara Petersen.
Målet er at beholde en fjerdedel af køerne i en renracet stamme, mens resten skal være krydsningskøer. På den måde har man hele tiden renracede køer at starte krydsninger på, og samtidig bidrager besætningen stadig til avlsarbejdet, som er grundstenen for krydsningsavl.
- Vi har lige nu cirka 50 procent renracede tilbage, men på længere sigt skal vi længere ned, siger Morten Christensen.
Læs hele artiklen i Bovi som udkommer fredag d. 17 juli.
Har du abonnement på bladet kan artiklen allerede nu læses på www.bovi.dk. Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen - klik her. Der kan bestilles abonnement på www.bovi.dk eller 7620 7970.
