Abonnementsartikel

Stefan Johansson på Hörninge Farm uden for Köpingsvik på -land har nu taget det nye malkecenter i brug. Køerne bliver malket i en DeLaval AMR, hvilket er en karrusel med robot.

Den specielle karrusel-konstruktion, er den første der er taget i brug i Sverige.

For tre uger siden begyndte han at malke køerne i den specielle karrusel, hvor robotarme står for malkningen. Indkøringen er gået langt bedre end forventet.

- Den er virkelig god. Jeg er virkelig overrasket over, at det gik så hurtigt med at få anlægget til at køre optimalt, og det er teknikerne fra DeLaval også, siger Stefan Johansson og fortsætter:

- Vi havde forventet, at vi skulle malke to dage manuelt, men vi kørte bare en malkning manuelt, og så begyndte vi automatisk lige efter det, hvilket blandt andet skyldes, at køerne tog så forbavsende godt imod det.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Naturligvis er der altid et betydeligt fald i mælkeproduktionen, når køerne flyttes til et nyt anlæg med nye rutiner og nyt malkesystem. Tidligere var Stefan Johanssons 180 malkekøer vant til en traditionel malkestald og ikke en karrusel og slet ikke en karrusel kombineret med en robot.

- Køerne er allerede faldet til i den nye stald. De færdes frit i stalden og går selv ind i karrusellen, så de har lært, hvordan det nye miljø fung-erer, siger han.

Det nye staldanlæg har imidlertid bredere gange og et lettere og luftigere miljø.

Der er nu 360 dyr på gården, da Stefan Johansson købte nogle nye dyr for at supplere de dyr, han allerede havde.

Når malkning foregår, sker det helt automatisk med de fire robotter, som er monteret i karrusellen. Der er i alt 24 pladser i karrusellen, og en omgang tager cirka 20 minutter.

De to første robotarme, som køerne møder, vasker patterne af. Den første arm vasker de forreste patter, og den næste arm vasker de bageste patter. Den tredje og fjerde arm sætter malkesættet på efter samme princip. Ved afslutningen af karrusellen er også en robotarm, der sprøjter patterne med pattespray og en renseanordning til pattekopperne.

Karrusellen kører langsomt rundt. Køerne er rolige og synes harmoniske. Der høres ikke en lyd andet end de lyde, robotterne giver, når de arbejder. Gulvet i både karrusellen og på opsamlingspladsen er en gummimåtte, så komforten for køerne er optimal.

Læs hele artiklen i Bovi som udkommer fredag d. 17 juli.

Har du abonnement på bladet kan artiklen allerede nu læses på www.bovi.dk. Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen - klik her. Der kan bestilles abonnement på www.bovi.dk eller 7620 7970.