Mens vejret i Danmark mest af alt er efterårsagtigt, breder sommerstemningen sig på de fleste europæiske ferskkødsmarkeder, og der er meget lille bevægelse både i efterspørgsel og i priser.

- Efterspørgslen er fortsat lille, men den seneste varme periode giver et lidt mindre udbud, der sammen med sommerferiestemningen hos kunderne lægger en dæmper på de mængde- og prismæssige udsving, siger Søren Tinggaard, der er underdirektør i Danish Crowns eksportafdeling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er fortsat en god afsætning af baconprodukter i UK, ligesom afsætningen til Kina er tilfredsstillende. Japan er uforandret i forhold til de seneste uger.

Det skriver Danish Crown i sin markedsberetning.

Prisen på svin er hermed 9,40 kroner pr. kg og 4,80 kroner pr. kg for søer.