Claas melder sig ind i kampen om at nå længere ud med triple kombinationen af skårlægere, og producenten kan til sæson 2016 vise en 10,70 meter Disco 1100 skårlægger.

Til trods for denne bredde på marken, så er skårlæggersættet under fire meter i højden, når den klappes sammen, og med en transportbredde på tre meter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er muligt med den lave transporthøjde, da armene til hver skårlæggerenhed i bag sidder i et teleskopophæng, som skydes ud, når skålæggeren foldes ud på marken. Denne teknologi, brugte Claas også på den selvkørende Cougar-skårlæggerserie.

Ny knivbjælke

Max Cut kalder Claas den nye knivbjælke, som producenten præsenterede sidste år på Disco 9200-skårlæggeren, og som også bliver tilgængelig på den nye 1100-skårlægger.

Den nye knivbjælke er blevet væsentligt opdateret fra tidligere, da selve ramme-top og bund i knivbjælken er fremstillet i ét helt stykke. I stedet for at være svejset sammen, så bliver knivbjælken boltet sammen, hvilket giver en meget større vridningsstabilitet og med større styrke som en svejset konstruktion, men her udsættes materialet ikke for belastningerne fra en svejsning.

Hele knivbjælken er bølget udformet, hvilket giver en større kontaktflade med græsset, da tallerknerne nu kan flyttes længere frem.

Desuden er der placeret to forskellige modskær på bjælken, som er monteret i hver kurve. Ét sæt modskær er placeret der, hvor knivene mødes med hinanden, og ét sæt er placeret der, hvor knivene trækker væk fra hinanden.