Du kender det sikkert. Det sidste korn i siloen er måske ikke af den bedste kvalitet, men nu skal det ud, så siloen kan blive gjort ren, inden den nye høst skal i hus. Men hvad gør du af det sidste korn i siloen? Langt de fleste bruger det selvfølgelig, selvom kvaliteten måske er lidt tvivlsom, da der ofte har ophobet sig en del sand, svampesporer og andre urenheder i det sidste korn. Men en oprensning af kornet kan ifølge det nordjyske firma Gl. Buurholt Hovedgaard ved Øster Brønderslev fjerne størstedelen af urenhederne og dermed gøre kornet bedre egnet til opfodring.

Kornrensning til hele landet

Gl. Buurholt Hovedgaard har de seneste 20 år kørt hele Danmark rundt med deres mobile såsædsfabrikker, der tilbyder rensning, sortering og bejdsning af landmændenes eget korn til produktion af eget såsæd. En proces der gerne skulle sikre landmændene såsæd af høj kvalitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er desværre stadig en del landmænd, der blot tager korn fra i høst og bruger det, som det er som såsæd, men det giver ikke nødvendigvis et godt resultat, når kornet skal anvendes til såsæd. I forbindelse med rensningen bliver kornet også størrelsessorteret, og store kerner giver større planter med et større rodnet samt bedre spirehastighed og spirekraft. Det kan tilsammen give et større udbytte på omkring 1,5 til fire hkg pr. hektar, fortæller indehaver af Gl. Buurholt Hovedgaard, Visti Møller.

Du kan læse mere om mobil kornrensning i det nye Hyo der udkommer fredag den 3. juli.

Hvis du har abonnement på bladet, kan du allerede nu læse artiklen her.