Maskinbladet, Østrig

Sidste år opdaterede John Deere de tre største 6R-modeller med nye motorer og et nyt armlæn i kabinen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nu er turen kommet til de øvrige 6R-modeller med effekter fra 110 til 202 hestekræfter på henholdsvis fire og seks cylindre.

Akselafstanden skiller 6R-serien over i tre dele, hvor topmodellerne 6215R og 6195R kører med en akselafstand på 2,8 meter.

Topmodellen med den mindre 2,7 meter akselafstand bliver 6155R, som med boost når op på 202 hestekræfter og et moment på 700 Newtonmeter. Selvom traktoren vejer knap et ton mere end 6150R, som den afløser, så giver det et forhold på kun 35,1 kg pr. hestekræft.

Endelig har de firecylindret modeller i 6R-serien en akselafstand på 2,5 meter.

Lavt AdBlue-forbrug

Den største grund til en opdatering af 6R-serien, skyldes Stage IV / Tier 4F kravene til motorens udledning af NOx og PM-partikler, og derfor har samtlige modeller fået nye motorer under den grønne motorhjelm.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Motorerne i modellerne 6110R til 6135R får opdaterede den 4,5 liter John Deere PVX motor til John Deere PSS-motorer, også på 4,5 liter og med dobbelt turbo-teknologi, DPF (Diesel Partikel Filter) og SCR-katalysator, hvilket betyder, at traktoren skal have tilsat AdBlue.

- Vi kører stadig med 95 procent recirklucering af udstødningsgassen, og derfor vil AdBlue-forbruget kun udgør to til tre procent af det samlet brændstofforbruget, fortæller Ruben Abejo, produktchef for 6R-traktorerne, som produceres på John Deeres traktorfabrik i Mainheim i det sydlige Tyskland.

Langt serviceinterval

6155R og 6145R har begge sekscylindrede motorer, og dermed 750 timers serviceinterval på motorolie og brændstoffiltere.

- Desuden kører vi med et diesel partikelfilter, som ikke skal udskiftes i traktorens levetid, fortæller Ruben Abejo.

I dieselpartikelfilteret brændes de sodrester op, som fremkommer ved den store procentdel EGR (Exhaust Gas Recirkluction) som John Deere opgiver til 75 procent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Partikelfilteret brænder sod-partikler op, ved at sprøjte dieselolie ind i filteret, som ved en høj temperatur foretager forbrændingen. Denne forbrænding foretages på forskellige tidspunkter afhængigt af arbejdsopgaverne, som traktoren udsættes for.

Partikelfilteret skal udskifteres efter et givet interval, som igen er afhængigt af arbejdsopgaverne.

- Det kan være lige fra 2.000 til 10.000 timer mellem skifteintervallerne, påpeger Ruben Abejo, men det slipper 6145R og 6155R helt for.

Flere knapper ved hånden

CommandArm 4 hedder det armlæn, som John Deere har kørt med i efterhånden et par år på 7R og 8R-serien, og som de to største modeller i 6R-serien fik monteret i kabinen sidste år.

Nu kommer armlænet til 6R-seriens øvrige traktorer, og der betyder blandet andet mulighed for den store 10 tommer 4600 CommamdCenter med styring og opsætning af samtlige funktioner på traktoren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Generelt er samtlige funktioner samlet i højre armlæn på serien, og vælges traktoren med AutoPowr, som er John Deeres trinløse transmission, så styres det også fra armlænet.

Traktoren kan dog også vælges med mindre armlæn, hvor hydraulik betjenes mekanisk fra højre bagskærm og gearstang til betjening af mekaniske gear også foregår på højre bagskærm i kabinen.

6R-serien kan leveres med fem forskellige transmissionstyper, lige fra manuel gear med og uden powershift til trinløs transmission. Desuden kan de sekscylindrede modeller leveres med dobbeltkobling-transmission, som er kendt fra bilindustrien i Audi, VW og Skodas automatgearkasser. Denne transmission kalder John Deere for DirectDrive, og Maskinbladets PowerGear afprøvede netop den transmission i den tidligere John Deere 6210R. Se testen på PowerGea.dk.

De nye 6R-modeller forventes til Danmark allerede til efteråret.