Der er gode nyheder, hvis du har købt en Scan-Sprayer sprøjte hos Scan-Agro, inden virksomheden gik konkurs.

Nu meddeler SprøjteSpecialisten nemlig i en pressemeddelelse, at Lindus og Scan-Sprayer' service del er blevet lagt sammen under SprøjteSpecialisten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ideen med SprøjteSpecialisten er at samle mangeårig viden og knowhow indenfor sprøjte området. SprøjteSpecialisten vil servicere Lindus, Scan-Sprayer samt andre sprøjtemærker via et stort service team samt et veludbygget reservedels lager.

- Efter at have overtaget Scan-Sprayer har vi oplevet en stor efterspørgsel på service samt viden herom. Vi får henvendelser fra kunder i hele landet, siger Jacob Almar fra SprøjteSpecialisten.

SprøjteSpecialisten tilbyder et bredt udvalg af dyser, GPS-løsninger, automatisk bom kontrol, fronttanke, bom LED lys . Det er alt sammen noget, der kan eftermonteres på både nye og ældre marksprøjter.

Desuden tilbyder SprøjteSpecialisten at udføre det lovpligtige syn af sprøjter. Dette kan udføres hos kunden med mobile anlæg.