Import fra Sydamerika af proteinrigt soyaskrå for svimlende summer og svin, der bliver kørt ud af landet. Det er virkeligheden for den danske svineproduktion, som lider hårdt under de dårlige vilkår, landbruget har i Danmark.
Hvert år bliver 11 millioner danske svin sendt med dyretransporter til udlandet for at blive fedet op med udenlandsk korn og slagtet på udenlandske slagterier.
Jacob Justesen bor med sin familie på Siljebjerggaard i Brædstrup. Her driver han et konventionelt landbrug, hvor han sammen med fire medarbejdere holder styr på 285 hektar jord og 710 søer, der producerer 24.000 svin om året. For Jacob Justesen kan det ikke betale sig at beholde svinene, til de er store nok til at blive slagtet. Derfor sælger han dem til andre producenter, mens de stadig er små.
- Drømmescenariet for mig ville være, at vi havde et moderat antal søer, og at vi så kunne lave alle grisene færdige til slagtning. Men det er stort set umuligt at få det til at hænge sammen her i Danmark. Vi har regnet på det op til flere gange, og lige meget, hvordan regnestykket bliver stillet op, så er det en langt bedre forretning at sælge grisene, når de er små, frem for at fodre på dem, indtil de har den rigtige størrelse og skal slagtes. Det kan simpelthen ikke betale sig for en bedrift af vores størrelse at lave slagtesvin i Danmark, som vilkårene er i øjeblikket, siger han i en pressemeddelelse fra Bæredygtigt Landbrug.
Gødningsregler er det store problem
Jacob Justesen kan selv lave foder til sine svin ud af kornet på markerne, men desværre må han som dansk landmand ikke give kornet den mængde gødning, det har brug for.
Det betyder, at kvaliteten og dermed også proteinindholdet i kornet bliver så lavt, at det ikke kan bruges til foder. Derfor må han importere proteinrigt soyaskrå fra Sydamerika til mange tusind kroner for at sikre sig, at grisene får den mængde protein, de har brug for. Og det er en meget dyr fornøjelse. For en bedrift som Jacob Justesens giver de danske gødningsregler et tab i omegnen af 250.000 kroner hvert eneste år.
- Det helt store problem er gødningen. Det korn, vi har, er for dårligt, og derfor skal vi købe en frygtelig masse soyaskrå ind for at holde proteinindholdet oppe. Jeg regnede lige for sjov på det i dag, da jeg gik i stalden. Hvis vi havde korn af samme kvalitet som vores nabolande, så skulle jeg købe soyaskrå for 25-30.000 kroner mindre hver eneste måned. Det bliver jo også en slags penge. Selvfølgelig skal der købes lidt mere gødning ind for at opnå et højere proteinindhold, men det er måske en fjerdedel af det beløb - ja, måske ikke engang - for at få det ønskede output. Det er en masse penge, der bare lige fiser forbi, og vi kan intet gøre, siger Jacob Justesen i en pressemeddelelse fra Bæredygtigt Landbrug.
Dyrt for miljøet
De lave danske gødningsnormer er både dyre for miljøet i dyretransporter og i import af soyaskrå. Og de koster arbejdspladser på danske slagterier. Alligevel er det ofte landmændene selv, der får skylden for, at det går skidt for dansk landbrug, fortæller Jacob Justesen.
- Landbruget får indimellem skudt i skoene, at grunden til, vi ikke kan lave penge, er, at vi driver vores markbrug forkert. Her på gården har vi virkelig forsøgt at gøre en stor indsats i marken - vi har mange flere efterafgrøder, end vi behøver ifølge lovgivningen, og vi prøver at bevare et virkelig godt sædskifte. Den indsats har løftet vores udbytte, og vi har da også fået et lidt højere proteinindhold, men vi kan desværre bare se, at vi stadig mangler det der ekstra kvælstof. Og det er et eller andet sted også vildt frustrerende at have gået og passet nogle afgrøder, og de står flot, og så kommer man hen på foråret, hvor de så løber tør for krudt. Det svarer lidt til, at vi holdt op med at fodre grisene den sidste måned, inden de skulle slagtes. Det ville vi nok ikke få ros for.
Mere gødning vil gøre landbruget mere miljørigtigt, mener Jacob Justesen. Hvis han kunne få lov at tildele sine afgrøder på marken mere gødning, ville kvaliteten af kornet blive så god, at han kunne nøjes med at importere et minimum af soyaskrå. På den måde ville det blive en rentabel forretning for ham at beholde svinene, fede dem op med dansk korn og senere slagte dem på et dansk slagteri.
