Landbrugets overlevelse afhænger af mere protein i afgrøderne og et højere udbytte - midlet er mere gødning, lyder det fra foreningen.

Det er ingen hemmelighed, at udfaldet af Bæredygtigt Landbrugs gødningssag mod Staten kan få afgørende betydning for dansk landbrugs fremtid.

Nu har du muligheden for at få en status på retssagen, for midt i valgkampens slutspurt inviterer Bæredygtigt Landbrug til landbrugsmøde på Aakjær Gods ved Odder. På mødet vil foreningen fortælle om foreningens kampe ved domstolene, og Flemming Fuglede Jørgensen ligger ikke skjul på, at målet er at hive embedsværket i Naturstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen ind i retssalene.

- Vi får først hul på bylden, når embedsværket sidder i vidneskranken og skal udtale sig under strafansvar, siger Flemming Fuglede Jørgensen, der er formand i Bæredygtigt Landbrug som optakt til landbrugsmødet.

Det synspunkt vil blive fulgt op af taler fra formanden selv, fra Bæredygtigt Landbrugs fagpolitiske rådgivver, Jørgen Evald Jensen og så slutter foreningens advokat, og ekstern lektor i EU-ret, Hans Sønderby Christensen fra advokatfirmaet Hjulmand og Kaptain, af med at fortælle om juraen i forbindelse med undergødskningen af de danske marker.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Der må ikke være tvivl om alvorligheden af sagen, lyder det fra foreningen.

- Når der siges "Danish excluded" til dansk korn ude i verden, er det naturligvis alvorligt. At danske grise er sendt ud af landet af samme grund; fordi kornet er for ringe til at opfede svin på, og omkostningerne ved at importere soyaprotein til erstatning for kornets ringe kvalitet er for høje til, at svineproduktionen i Danmark er rentabel, siger Flemming Fuglede Jørgensen og kommer med en trist konstatering:

- Efter at vi har måttet opgive brødhvedeproduktionen på grund af det lave proteinindhold i kornet, synker vi nu så langt ned, at vort korn end ikke kan bruges til svinefoder.

Mødet afholdes i aften på Aakjær Gods ved Odder, og mødet starter klokken 18.30.