Et stort område på omkring tre hektar er tilsået med forskellige afgrøder, og nu begynder forskellene at vise sig med al tydelighed: Nogle steder er der sået sortsblanding i hveden for at sprede svampetrykket, andre steder står afgrøden uden at være blevet sprøjtet. Der er lavet forsøg med blandt andet såtidspunkt, plantetal, tæthed, og alt dette - og mere til - kan ses på det store forsøgsareal den 9. juni.
-Afgrøderne står rigtigt fint nu, så jeg er sikker på, at der bliver en masse ting at kigge på i juni, siger forsøgsvært Jeppe Mouritsen.
Det er forsøgsmedarbejdere i LMO, der har tilsået arealerne efter en nøje udtænkt plan, og jorden lægger Jeppe Mouritsen altså til. Han er rugeægsproducent, bor i Korning vest for Horsens og dyrker cirka 230 hektar i samarbejde med sin bror, Anders, som er planteavler.
- Jeg kan godt lide at være med til at afprøve lidt af hvert, og blandt andet har jeg de senere år eksperimenteret med en septoria-timer, som ud fra fugtighed, nedbør og temperatur måler, hvornår det er optimalt at sprøjte. Den er fortsat ikke 100 procent sikker, men jeg synes, det er spændende at bruge et værktøj som dette til at se, hvornår afgrøden får mest gavn af sprøjtning, siger Jeppe Mouritsen.
Septoria-timeren kan desuden sende Jeppe Mouritsen en SMS, når det er mest optimalt at sprøjte, så man ikke går glip af en god mulighed.
Så lidt kemi som muligt
Dette er helt i tråd med IPM (integreret plantebeskyttelse), som handler om at vise omtanke i planteproduktionen og mindske forbruget af plantebeskyttelsesmidler. Kort sagt: At bruge så lidt kemi som muligt på det rette tidspunkt.
- Jeg har sagt ja til at være IPM-vært, fordi IPM falder godt i tråd med mine egne værdier og holdninger til pesticider. Jeg mener, at man skal bruge det, der er nødvendigt for væksten og for økonomien men heller ikke mere. Her er septoria-timeren ét af de værktøjer, vi bruger, siger Jeppe Mouritsen.
Jeppe Mouritsen har drevet landbrug på Pebringsgaard siden 1989. I starten havde han søer og slagtesvin sideløbende med rugeægsproduktion, men i dag handler det kun om fjerkræ. Han har 45.000 HPR rugeægshøns på stald, som producerer cirka 7,1 millioner rugeæg pr. rotation på 11 måneder. Hveden og havren bliver brugt til foder, og herudover er han begyndt med dyrkning af vårhvede på en del af vårsædsarealerne, rajgræs udlagt i vårhveden og vinterraps.
- Vi har desværre set en del havrerødsot i år, så det er omkostningen ved at så tidligt, konstaterer Jeppe Mouritsen mens han viser rundt på marken, der er delt ind i mindre parceller og opdelt med skilte, der viser, hvilke behandlinger, der er foretaget.
