LMO's Plantetræf foregår i år hos IPM-demonstrationsvært Jeppe Mouritsen. Markerne omkring gården er omdannet til et mindre forskningscenter med masser af forsøg og demonstrationer. Tag erfagruppen eller naboen med og hør blandt andet om:

Septoria-timer

Hør, hvordan den bruges til at time bekæmpelsen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Hvede

Bedste kombination af sorter, plantetal og såtid.

Tidlig såning giver mulighed for bedre fordeling af arbejdet, reduceret omkostning til udsæd og kan bruges som alternativ til efterafgrøder. Samtidig giver det større udfordringer med ukrudtsbekæmpelse, risiko for større angreb af havrerødsot og svampesygdomme, blandt andet goldfodsyge og risiko for lejesæd mm. Hvordan vejer vi disse fordele og ulemper mod hinanden?

Svampebekæmpelse

I Hereford, Mariboss og Dacanto samt sortsblanding vises demoer af svampestrategier. Repræsentanter for firmaer deltager. Rådgivere fra LMO, Seges og Aarhus Universitet drager konklusioner og vejleder i, hvordan svampebekæmpelsen kan gribes an under hensyntagen til risiko for resistens og regler for anvendelse af svampemidler.

Ukrudt i vintersæd

Rådgivere fra LMO og Seges præsenterer konkrete løsninger og strategier for ukrudtsbekæmpelsen i vintersæd. Firmarepræsentanter deltager også. Se effekten af forskellige midler og doser på udsået agerrævehale, gold hejre, almindelig rapgræs og markens øvrige ukrudtsflora. Forebyggelse af resistensudvikling hos ukrudtet er en vigtig parameter at bygge ind i dyrkningsstrategien.

Vinterraps

Der er lejlighed til at se et udvalg af de sorter der er på markedet i 2015. Sortsrepræsentanter vejleder sammen med LMO-rådgivere i sortsvalget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udover sorter kan du også se demoer med forskellige udsædsmængder, gødningstyper, mikronæringsstoffer, svampemidler mm. Risikoen for angreb af rapsjordlopper i efteråret 2015 vurderes.

Sortsvalg

Rådgivere fra LMO og sortsrepræsentanter vejleder om sortsvalg i vintersæd og vårsæd. De forskellige sorters egenskaber vurderes og sorterne kan ses henholdsvis med og uden svampebekæmpelse.

Rug og proteinafgrøder

Rådgivere fra LMO Planteavl og LMO Svin fremviser rug, hestebønner og ærter og vejleder om dyrkning af afgrøderne samt mulighederne for afsætning til svinefoder. For eksempel salg af afgrøderne til svineproducent.

Vårsæd

Se demoer med ukrudtsbekæmpelse, anvendelse af mikronæringsstoffer, placering af gødning og svampebekæmpelse.

Økologitema

Rågivere fra LMO's økologiteam viser sorter af sommerhavre, -byg og -hvede. Derudover demonstreres sorter af vår- og vintersæd.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ukrudtsbekæmpelsen

Der er fokus på ukrudstbekæmpelse, og der demonstreres en række radrensere.

Grovfoder

Se forskellige sorter i majs og roer.

Vildtager

Se forskellige blandinger af vildtafgrøder og få vejledning om ?Vildtagerens sædskiftestrategi?: Hør også, hvordan du sikrer, at vildtet har foder, dækning og skjul hele året, blandt andet ved at etablere vildtager både forår og efterår.

Sprøjteteknik

Se demonstration af forskelige marksprøjter og vurdér dem blandt andet i forhold til bombevægelser.

Resistens

Mød eksperterne fra Seges, og hør hvordan du forebygger resistensudvikling i dine marker. Mød eksperter fra Aarhus Universitet, og hør hvordan du bruger svampemidlerne, så du får bedst effekt, også i fremtiden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hør eksperter fra Københavns og Aarhus Universiteter fortæller, hvordan du undersøger, om der er behov for at bekæmpe skadedyr, og hvordan risikoen for resistente rapsjordlopper minimeres.

Hvor?

I løbet af dagen serveres kaffe, kage, pølser, øl og vand. Deltagelse er gratis og der er ikke tilmelding. LMO og Bygholm Landbrugsskole står for selve arrangementet, mens Seges bidrager med diverse IPM-aktiviteter.

Det sker tirsdag den 9. juni kl. 10-19, hos Jeppe Mouritsen, Pebringsvej 5, Korning, 8700 Horsens.