Abonnementsartikel

Ny EU-regel skal øge kendskabet til hvad EU's penge bliver brugt på.

Hvis du troede, at plakater hørte til på et teenageværelse, så kan du godt tro om igen.

En ny regel pålægger nemlig EU-tilskudsmodtagere at skilte med deres tilskud, så plakaten er synlig for offentligheden.

Det er forståeligt, hvis du lige har tjekket kalenderen for at se, om det er den 1. april, men det er ikke tilfældet - historien om EU-plakaten er ganske sandfærdig.

Hvis du modtager mere end 15.000 kroner i Økologisk Arealtilskud (tilsagnstype 36 og 37) eller i tilskud til Pleje af græs- og naturarealer (tilsagnstype 66 og 67), skal du sætte en plakat op på din bedrift. Plakaten skal opsættes synligt for offentligheden for eksempel ved indgangen til en af dine bygninger, det skriver NaturErhversstyrelsen. Reglen gælder kun for fem-årige tilsagn til Økologisk Arealtilskud og Pleje af græs- og naturarealer, du har søgt i 2015, og plakaten skal være synlig i alle fem år.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Hjemmeside

Hvis du har en erhvervsmæssig hjemmeside, kan du godt finde computeren frem, for også her har EU krav på reklame, hvis du modtager tilskud.

Den nye regel påbyder støttemodtagere at skrive om formålet med tilskuddet, at skrive hvad du har fået ud af at modtage tilskuddet, at angive teksten ?Danmark og Europa investerer i landdistrikterne? og at indsætte EU?s logo. Det er nu ikke længere nok at drive landbrug, nu skal støttemodtagere åbenbart også agere reklamebureau for EU.

NaturErhvervsstyrelsen gør opmærksom på, at hvis NaturErhvervstyrelsen ved kontrol konstaterer, at du ikke overholder reglerne om skiltning og information, så kan dit tilskud blive reduceret.