I den seneste tid har flere danske medier bragt historier om, at efterladte øl- og sodavandsdåser dræber køer i landbruget.

Forklaringen har lydt på, at dåserne, når de bliver smidt i grøftekanten ved landmændenes marker, kommer med i ensilagen. Hvis metal-håndtaget til åbning af dåserne ikke sidder på dem, så slår metaldetektoren ikke fra på finsnitteren, og dåserne bliver så snittet i småstykker og ved en fejl blandet i foderet til dyrene, som så lider en smertefuld død, når de skarpe metalstykker skærer køerne op indefra.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Maskinbladet har dog talt med tre eksperter, der i kor skyder den historie ned. Det er simpelthen ikke korrekt, lyder det fra eksperterne.

- Vi obducerer jævnligt køer, og vi har lavet undersøgelser specifikt på fremmedlegemer hos køer, og vi har aldrig fundet dåserester i dyrene. Jeg har aldrig set det, siger Henrik Elvang Jensen, der er professor ved Institut for Veterinær Sygdomsbiologi og Patologi på Københavns Universitet.

Henrik Elvang Jensen udgav i 2012 en undersøgelse, hvor han havde obduceret køer hos Daka. Undersøgelsen viste, at otte til 10 procent af køerne havde fremmedlegemer i maverne, men ingen af disse fremmedlegemer var altså dåserester.

Hos slagteriet Danish Crown er dåserester heller ikke noget, man ser, når dyrene bliver slagtet.

- Det er ikke noget, vi oplever. Heller ikke når det drejer sig om nødslagtninger, siger Jens Hansen, der er pressechef hos Danish Crown.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ikke påvist

Et af de billeder der er blevet spredt på de sociale medier, viser en død ko, der angiveligt har været offer for dåserester. Den forklaring køber eksperterne dog ikke.

- Det er aldrig fundet, at dåserester har lavet skader på køerne. Den omtalte ko blev desværre ikke obduceret, og det er selvfølgelig ærgerligt. Generelt set obduceres alt for få døde køer, hvilket ellers ville kunne give værdifuld viden om, hvad dødsårsagen var, siger Peter Raundal, der er dyrlæge og specialkonsulent hos Seges..

Det bakkes op af Henrik Elvang Jensen fra Københavns Universitet.

- Der kan være mange grunde til de blødninger, som vi kan se på billedet. Det kan skyldes et bristet blodkar i luftvejene eller mange andre ting. Det er langt fra sikkert, at det skyldes et snitsår, forklarer han.

Dæktråde

Men når det ikke er dåserester, der dræber dyrene, fristes man til at spørge, hvad der så står bag de ubehagelige skader hos køerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Selvom flere landmænd har sat skilte i vejkanten med teksten "Dine øldåser dræber mine køer", burde fingeren i stedet pege indad, det forklarer eksperterne samstemmende.

- De fremmedlegemer, vi oftest finder, er dæktråde, som stammer fra de dæk, som landmanden bruger til at holde ensilagestakken fast med, siger professor Henrik Elvang Jensen fra Københavns Universitet.

Den udlægning er dyrlæge og specialkonsulent Peter Raundal fra Seges enig i. Han siger desuden, at skylden ikke kan skydes på dækaffald fra forbipasserende på landevejene.

- I det omfang som vi ser dæktråde i maverne på køer, er det mest sandsynligt, at de stammer fra ensilagestakkene. Når dækkene bliver slidte og møre, kommer trådene til syne, og de bliver blandet i foderet ved en fejl, siger han.

Selvom dåserne altså ikke er skyld i skader på dyrene, understreger Peter Raundal, at det ikke betyder, at det er i orden at smide dåserne i vejkanten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er stadig noget svineri, som skal stoppes, men vi kan ikke påvise, at det gør skade på dyrene, siger han.

Kan forhindres

De spidse dæktråde er til stor fare for dyrene, hvis de bliver blandet i foderet ved en fejl.

- Der sker tit det, at dæktrådene penetrerer formaverne på dyrene, og gør dem syge. I værste fald kan det ende med at slå dem ihjel, siger Henrik Elvang Jensen, der er professor fra Institut for Veterinær Sygdomsbiologi og Patologi på Københavns Universitet.

Når Henrik Elvang Jensens undersøgelse viser, at der findes fremmedlegemer i otte til 10 procent af de undersøgte køer, er der grund til at være opmærksom på, hvordan de farlige dæktråde kan undgås. Og der er faktisk to forholdsvis lette forholdsregler, man kan tage, for at undgå at udsætte dyrene for fare.

- Det er naturligvis vigtigt, at landmanden sørger for, at de dæk, man bruger på ensilagestakken, er i bedre stand, så metaltrådene ikke stikker frem. Ellers kan man bruge noget andet end dæk til at holde stakken på plads, siger Henrik Elvang Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derudover anbefaler han, at man udstyrer køerne med en vommagnet, der placeres i netmaven på koen, og som kan forhindre fremmedlegemer af metal i at gøre skade på koen.

- Det er som om, at vommagneter er gået lidt i glemmebogen. Før i tiden blev rigtig mange køer udstyret med en magnet, men det sker ikke så ofte i dag. Magneterne kan ikke stoppe skaderne fuldstændig, men de kan helt sikkert gøre en forskel, siger Henrik Elvang Jensen.

Opdatering:

Artiklen er opdateret mandag den 18. maj kl. 08:55 med to ekstra billeder, der viser skader fra dæktråde på komaver.