Abonnementsartikel

Den tagmonterede Yara N-sensor har været på markedet siden 1999. N-sensoren anvendes i sammenhæng med både gødningsspreder og marksprøjten.

Yara N-sensor kom blev lanceret første gang i 1999, og der er siden sket en stor udvikling inden for graduering af hjælpestoffer i landbruget. Der er blandt andet kommet nye teknologiske redskaber og servicer til at hjælpe landbruget i at udnytte hjælpestofferne bedst muligt.

I Danmark var N-sensoren allerede med i Landsforsøg samme år som den kom på markedet. Disse kvælstofforsøg resulterede i et merudbytte på cirka 1 hkg og en øget protein procent på 0,2 procent. Siden da er der lavet en række forsøg og demoer for at belyse effekten af anvendelsen af N-sensor i dansk landbrug - både ved graduering af kvælstof, men også ved omfordeling af for eksempel svampemidler.

Intet tildelingskort

Yara N-sensoren er udviklet som en tagmonteret sensor, der ved sin placering på taget af traktoren kan anvendes i sammenhæng med både gødningsspreder og marksprøjten. Ved en montering af sensoren på taget af traktoren er man uafhængig af at skulle udarbejde et tildelingskort inden udkørsel, da registreringerne fra sensoren bliver bearbejdet og udregnet samtidig med kørslen i marken.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Selve systemet arbejder online i tre trin.

Trin 1 (Måling):

Når der køres igennem marken registrerer sensoren indholdet af klorofyl (grønkorn) og biomassen.

Trin 2 (Databehandling):

Da der er en sammenhæng mellem klorofyl og kvælstof i planten, kan computeren ud fra målingerne udregne den nødvendige tildeling af eksempelvis kvælstof. Denne udregning er baseret på en lang række kalibreringsforsøg.

Trin 3 (Tildeling):

Computeren sender signal videre til gødningsspreder/sprøjte at tildelingsmængden skal justeres op/ned.

Gradueret gødskning

Ved brug af Yara N-sensor til graduering af kvælstof inden for marken anvendes den kendte "Robin Hood-metode" hvor sensoren tildeler mere kvælstof til de steder i marken hvor afgrøden står ringere end gennemsnittet, og omvendt ved de kraftige områder i marken. Ved for eksempel at tage fra de kraftigste områder i marken, er man blandt andet også med til at undgå at afgrøden går i leje op til høst. Tyske undersøgelser har vist helt op til 20 procent øget mejetærskekapacitet, da afgrøden bliver mere ensartet ved en gradueret gødskning.

I Danmark har vi i mange år været underlagt en begrænsning på anvendelsen af kvælstof, og mange har derfor været nervøse ved at anvende en sensor til graduering af kvælstof af frygt for at overskride ejendommens kvælstofkvote.

Denne problemstilling tog Yara Danmark med videre til deres udviklingsafdeling i Tyskland, og der blev til formålet udviklet et software der sørger for at sensoren ikke overskrider markens N-kvote. Det gælder også ved sprøjtning, hvor man heller ikke er interesseret i at mangle 200 liter sprøjtevæske inden marken er færdigsprøjtet. Systemet er enestående for Yara N-sensor og kaldes for "Target Rate",

Til svampemidler

Yara N-sensor blev i sin tid udviklet til at graduere kvælstof, men er med tiden blevet videreudviklet til også at kunne graduere for eksempel svampe- og vækstreguleringsmidler.

Der er dog ved denne behandling vendt rundt på konceptet i forhold til tildeling af kvælstof, da systemet i dette tilfælde tildeler større mængde sprøjtevæske de steder i marken hvor biomassen er høj. Det gør at koncentrationen af aktivstof på bladene bliver ensartet.

Allerede i midten af halvfemserne startede de første forsøg med positionsbestemt svampesprøjtning og har siden vist lovende merudbytter fra 1-3 hkg pr. hektar ved at omfordele aktivstoffet inden for marken, og stadigvæk overholde de gældende regler for anvendelse af produkterne.swi