Forleden fik Majland tre nye Massey Ferguson 5612 Essential traktorer leveret. Disse traktorer skal afløse to ældre traktorer af andet mærke, og samtidig udvidelses kapaciteten med en ekstra traktor.

Majland er en del af Green team Group, og er blandt Europas førende planteskole med juletræsplanter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Keld Bøgh Rasmussen, som er driftsleder ved Majland, søgte efter tre nye traktorer som skulle opfylde nogle specifikke krav.

Traktorerne skulle have mindst 120 hk, og de skulle være handy og manøvredygtige. Mindst 120 hk., handy og manøvredygtige. Maskinerne skulle have en kort akselafstand, kørselsafhængig PTO og krybegear. Derudover var det vigtigt, at det var et godt udsyn, og at traktorerne var lette at betjene, da flere forskellige medarbejdere skal køre med traktorerne.

Alle disse krav kunne Majland få opfyldt med Massey Ferguson 5612 Essential.

- Vi har fundet en traktor, som opfylder de ønsker og krav vi havde til nye traktorer, og så har vi et godt samarbejde med TBS Maskinpower omkring handel, service og levering. Det lykkedes at få tre traktorer leveret med kort frist, så de stod klar til at forårsarbejdet skulle i gang. I forbindelse med køb af en "boremaskine" til potteplanter på friland var det et krav med kørselsafhængig PTO og dette kunne Massey Ferguson levere, siger Keld Bøgh Rasmussen.

Stærk motor

Steen Lerche Hansen fra TBS Maskinpower som gennemførte handlen med Majland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Da Keld Bøgh henvendte sig gennemgik vi modelprogrammet fra Massey Ferguson og vi blev ret hurtige enige om Massey Ferguson 5612 kunne opfylde ønskerne fra Majland. MF 5600-serien er kompakte og handy med godt udsyn, betjeningsvenlige, nemme at udføre daglig service på, med en stærk motor fra Sisu. Især vil jeg fremhæve muligheden for krybegear og kørselsafhængig PTO. Det er første gang jeg har fået et krav om netop dette, siger Steen Lerche Hansen, der er sælger ved TBS Maskinpower.