Abonnementsartikel

Ny udstilling sætter tal på, hvad særbyrderne koster samfundet, og det er ikke småpenge, det drejer sig om.

Det er ingen nyhed, at det danske landbrug arbejder under særlige vilkår, og at disse særbyrder påvirker konkurrenceevnen i landbruget.

Hvis man besøger udstillingen "Mad til alle - bæredygtigt, uden dogmer", der i dag blev erklæret åben af Peter Gæmelke på Vestermølle ved Skanderborg, kan man læse, at folkene bag udstillingen har regnet sig frem til, at de danske særbyrder koster samfundet mindst 12 milliarder i tabt indtjening.

Folkene bag udstillingen har brugt rapporten "Heltidslandbrugets byrdeomkostninger i 2015" som grundlag for beregningerne. Rapporten er skrevet af cand. oecon og gårdejer Bjarne Brønserud, og i rapporten anslås det, at særbyrderne beløber sig til omkring en million kroner i gennemsnit for hvert af de konventionelle planteavlsbrug og svinebrug, mens de konventionelle kvægbrug rammes af særbyrder for knap 800.000 kroner. Samlet set koster særbyrder samfundet i omegnen af 35.000 jobs ifølge udstillingen "Mad til alle - bæredygtigt, uden dogmer".

De voldsomme tal er blandt hovedpointerne i den nye udstilling, som stiller skarpt på situationen i det danske landbrug, og som har til formål at oplyse gæsterne om alle de faktorer, der gør sig gældende i landbruget.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Alvorligt

Udstillingen er sat op som en vægavis med tilhørende touch-skærme, hvor man kan gå på opdagelse i det omfangsrige artikelbibliotek, der ligger til grund for udstillingen.

- Det kan godt være, at det ikke er politisk korrekt at sige det vi siger, men vi er nået dertil, hvor nogen bliver nødt til at sige noget højt. Det er en alvorlig situation, som landbruget står i, og vi synes, at det konventionelle landbrug får alt for mange øretæver. Derfor har vi lavet udstillingen, så gæsterne kan få et mere realistisk billede af landbrugets situation, siger Jørgen Lund Christiansen fra Vestermølle Møllelaug, der står bag udstillingen.

Hvis man besøger udstillingen på Vestermølle, kan man også læse mere om, at vi på grund af befolkningstilvæksten skal høste 70 procent mere på den samme landbrugsjord, end vi gør i dag.

- I dag er der 2000 kvadratmeter landbrugsjord pr. verdensborger. Om 35 år er der kun 1600 kvadratmeter. Det betyder, at vi skal producere mad til et menneskes forbrug gennem et helt år på hvad der svarer til to små parcelhusgrunde, siger Jørgen Lund Christiansen.

På udstillingen kigger man på, hvordan GMO, planteværn og gødning kan være med til at gøre det muligt at øge effektiviteten, så landbruget vil være i stand til at levere de mange ekstra afgrøder.

Hvis forårsarbejdet gør en tur til udstillingen umulig, er der stadig hjælp at hente. Hele udstillingen bliver nemlig gjort tilgængelig online indenfor en overskuelig fremtid. Udstillingen er udarbejdet af cand. agro., gårdejer Bente Andersen, Svejstrup Østergaard, journalist Gudrun Andreasen,, redaktør, cand. agro. Gunner Buck, journalist Jørgen Lund Christiansen, seniorforsker, p.-hd. Henning Otte Hansen, Københavns Universitet, specialkonsulent Niels Peter Skrubbeltrang og redaktør, cand. scient. pol. Hans Vedholm.