- Det var SF'eren Steen Gades kamp mod udsætning af fuglevildt og brugen af ordet "skydevildt" for 10 år siden, som fik os op af stolen. Sagen førte til en revision af jagtloven, hvoraf det fremgår, at vi skal lave en biotopplan for ejendommen, hvis vi vil udsætte et større antal fugle. Tiltagene skal genforhandles i 2017, forklarer formand for Sektionen for Større Jordbrug, Frederik Lüttichau.

Han har siden 2003 drevet godset Søholt på Lolland, hvor han driver 900 hektar landbrugsjord og 600 hektar skov. En anden vigtig driftsgren er jagt både i form af fire jagtkonsortier og dagjagter for jægere fra ind- og udland.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Organisationen Bæredygtig Jagt, som består af Danmarks Jægerforbund, Dansk Skovforening og Sektionen for Større Jordbrug, er ikke nogen stor handlekraftig organisation, men en hjemmeside, en hjælpsom PR-mand, der også er jæger, og et presseberedskab til dels at fortælle de gode historier om jagt og lave brandslukning, hvis der dukker uheldige sager op. Det betyder, at indsatsen er helt afhængig af medlemmernes opbakning. Både ved at støtte økonomisk og i høj grad også ved at være med til at sikre, at de gode historier, der fortælles i Bæredygtig Jagt, afspejler virkeligheden.

- Det er helt afgørende, at reglerne om biotopplaner og udsætning overholdes, så det fortsat kan vises, at der netop gennem udsætningen gøres en stor og vigtig indsats for naturværdierne på vores ejendomme. Derfor ser vi med optimistiske øjne på muligheden for også at udsætte efter 2017, men det kræver, at jægere og lodsejere fortsætter det gode og unikke samarbejde, lyder vurderingen fra Frederik Lüttichau.

I marts afholdt Bæredygtig Jagt sammen med Danske Herregårdsjægere møde om opdræt og udsætning af fuglevildt. Hovedtemaet på mødet var en mærkningsordning og der var god opbakning til at udvikle en sådan.

- Bæredygtig Jagts mærkning vil både blive rettet mod jagtlejerne og forbrugerne. Der importeres rigtig meget vildtkød fra blandt andet Sverige og Tyskland. I mærkningen vil det derfor være oplagt at slå på, at kødet er dansk. Vi har endnu ikke haft kontakt til vildtslagterier, som der kun er to af i Danmark, men det er næste trin, forklarer han og understreger, at udfordringen ikke alene er at sætte fokus på den meget naturpleje, der ligger i jagten, men også jagten som hobby og det fine kød, som mange danskere ikke oplever at have adgang til, selvom det efterhånden ligger i fryseren i mange supermarkeder.

I Agro, der udkommer på fredag den 10. april kan du læse mere om Søholt Gods og Bæredygtig Jagts arbejde for mærkningsordningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Har du abonnement på bladet, kan artiklen læses på agrologisk.dk.