Hos LandboSyd advarer fagchef for kvæg, Carsten Friis, om at konkurser i landbruget flere gange fører til, ejendommen bliver tømt for dyr inden de bliver videreformidlet, og ofte kommer de mellemstore landbrug ikke i gang igen, når de først er blevet tømt.
- Det er ærgerligt at se på, og er ikke i nogens interesse. Det er hverken i kreditorernes eller landbrugets interesse, skriver Carsten Friis.
Staldene tømmes
Vi står i en tid, hvor der skal omsættes en del ejendomme både af økonomiske årsager og i forbindelse med generationsskifte. Heldigvis står mange nye unge landmænd klar til at tage fat på livet som selvstændig.
Men vi har set flere eksempler på, at konkurser fører til, at ejendommen bliver tømt for dyr og løsøre, inden de bliver videreformidlet. Det er ærgerligt at se på, og det er hverken i kreditorernes eller landbrugets interesse, mener Carsten Friis.
Tom stald værdiløs
Carsten Friis forklarer videre, at sagen ofte er den, at mange gode mellemstore produktionsejendomme ikke kommer i gang igen, hvis de er blevet tømt for dyr og løsøre. Selv nyere staldanlæg har ikke godt af at stå tomme i flere måneder, og det kræver en stor indsats også på det økonomiske plan for en ny ejer at starte en produktionsbesætning op helt fra bunden. Ikke mindst indkøringsperioden er bekostelig.
Samtidig er en tom stald værdiløs, mens en fuld stald har en væsentlig anden produktionsværdi.
- At tømme ejendomme skaber en negativ spiral, hvor vi ser faldende værdier på ellers gode produktionsapparater, og resultatet er ofte, at ejendomme bliver nedlagt som selvstændige produktionsenheder, forklarer Carsten Friis.
Ingen gevinst
Et eksempel, skriver Carsten Friis, kunne være en god kvægejendom med 150-200 malkekøer. Staldene tømmes, og derefter sælges ejendommen til en pris under en ellers fornuftig pris på en ejendom i fuld gænge. Der er således ingen gevinst ved at tømme staldene.
Det er svært at ændre på de arbejdsgange, der gælder i sådanne konkurs-sager. Der er mange involverede. - Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, at et ungt menneske dermed mister en fin mulighed for at komme stille og roligt i gang som selvstændig landmand, hvor de kan koncentrere sig om produktionen i stalden, skriver Carsten Friis, og fortsætter:
- Med en mellemstor kvæg- eller svineejendom får de mulighed for at afprøve deres faglige kunnen og kan koncentrere sig om det, de er dygtige til, nemlig at skabe organisk vækst i overskuelig produktion og lade det komme til udtryk i flotte resultater på bundlinjen. Alternativet er store ejendomme, som kan virke mere uoverskuelige, og hvor de unge samtidig får rollen som leder for flere ansatte.
Samfundsøkonomisk kan jeg heller ikke lade være med at tænke på, hvad en landbrugsejendom betyder for væksten i samfundet. Mælken og svinene er med til at skabe arbejdspladser herude, og der er brug for et generationsskifte for at landbruget også i fremtiden står stærkt i det danske samfund, slutter Carsten Friis.
