Tekniklærerne Ole Hjuler Sørensen og Jørn Manniche har indgået et samarbejde med Case om benyttelse af Case IH 130 traktorer med GPS, RTK og autostyring af traktoren, og emnet bliver landbrugseleverne i Høng fremover undervist i.

Elever på hovedforløb 1 og hovedforløb 2 i Høng får øvelser i traktorens GPS system.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi skal være sikre på, at eleverne her fra Landbrugsskolen Sjælland er klædt godt på til fremtidens planteavl, forklarer Ole Hjuler Sørensen.

Også på andre felter indenfor teknikfaget er der en kraftig udvikling i gang. Således tilbydes elever i samarbejde med Østlige Øers Landboforeninger nu kursus i kørsel med tunge landbrugsmaskiner.

- Dette tilbud er meget relevant for elever, da mange kommer til at køre med store og tunge maskiner i deres elevtid, siger forstander Karl-Åge Hornshøj Poulsen.